[Kilde: Ligebehandlingsnævnet, http://www.ligebehandlingsnaevnet.dk/naevnsdatabase/afgoerelse.aspx?aid=987&type=Afgoerelse]
Ligebehandlingsnævnets afgørelse nr. 370 / 2012
Truffet den 10. oktober 2012
J.nr. 7100411-12
Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af seksuel orientering i forbindelse med jobansøgning.
Ligebehandlingsnævnets afgørelse
Det var i strid med forskelsbehandlingsloven, at der i forbindelse klagers ansøgning om job hos indklagede blev henvist til klagers seksuelle orientering.
Sagsfremstilling
Klager er kvinde og gift med en kvinde.
Indklagede er et privat firma, der blandt andet udbyder ydelser til kommuner indenfor døgntilbud, observationsforløb og akutforanstaltninger.
Parternes bemærkninger
Klager gør gældende, at hun har været udsat for forskelsbehandling på grund af seksuel orientering i forbindelse med jobansøgning hos indklagede.
I forbindelse med en telefonsamtale den 31. marts 2012 med lederen skulle klager give besked om, hvorvidt hun var interesseret i det videre forløb omkring eventuel ansættelse hos indklagede.
Under telefonsamtalen fortalte lederen, at den medarbejder, der havde deltaget i mødet dagen forinden, havde ytret sig om, at klager mindede om en tidligere ansat med samme seksuelle orientering som klager og derfor mente, at klager ville agere på samme måde i en given arbejdssituation.
Klager formoder, at medarbejderen henviste til, at klageren på vej ud af døren nævnte, at hendes kone havde arbejdet på [navn på skole], hvor den pågældende medarbejder også havde gået, og at klagers kone formodentlig kendte hende.
Lederen sagde herefter, at han lige så godt kunne tale ud af posen, at “sådan en havde de ikke været så heldig med før, hun havde fyldt meget og var blevet bange for den pågældende borger som jobbet drejer sig om”.
Klager blev vred og svarede, at hun ikke kunne se logikken i, at den tidligere medarbejder og klager skulle have den samme faglighed, fordi de har den samme seksuelle orientering.
Klager gav herefter udtryk for, at hun ikke ønskede at deltage i flere forløb, da hun var blevet så dårligt behandlet. Hun forventede derfor, at ansøgning og samtlige bilag blev returneret.
Indklagede gør gældende, at der ikke er sket forskelsbehandling.
Klager blev ved en telefonsamtale inviteret til en jobsamtale. I denne forbindelse fik lederen – på en klodset måde – brugt udtrykket “sådan en”, da han skulle beskrive et tidligere ansættelsesforhold, hvor en ansat af samme seksuelle orientering havde haft en god tid samarbejdsmæssigt og kollegialt, men desværre havde måtte ophøre, da hun ikke havde magtet karakteren af den pædagogiske opgave.
Et klodset og mislykket forsøg på at gøre klager opmærksom på, at arbejdspladsen og kollegerne er åbne og fordomsfrie overfor enhver ny medarbejder. Indklagede beklager den uheldige udtryksmåde, hvilket også blev gjort klart under telefonsamtalen.
Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion
Det fremgår af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, at der ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse.
Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af blandt andet seksuel orientering behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.
Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer af blandt andet en bestemt seksuel orientering ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opnå det er hensigtsmæssige og nødvendige.
Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.
En arbejdsgiver må ikke forskelsbehandle ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.
Indklagede har erkendt, at man under telefonsamtalen brugte udtrykket “sådan en” og i den forbindelse på en klodset måde henviste til en tidligere medarbejder med samme seksuelle orientering som klager.
Klager valgte på grund af episoden at trække sin ansøgning.
Uanset indklagedes oplysninger om baggrunden for udtalelsen har indklagede ikke bevist, at klagers seksuelle orientering ikke blev tillagt betydning under behandlingen af hendes ansøgning.
Indklagede har derfor handlet i strid med loven.
Godtgørelse
Klager tilkendes en godtgørelse, der passende skønsmæssigt kan fastsættes til 25.000 kr.
Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete hændelse.
Indklagede skal herefter betale 25.000 kr. til klager med procesrente fra den 3. april 2012, hvor sagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet.
Beløbet skal betales inden 14 dage.
Retsregler
Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:
Lov nr. 387 af 27. maj 2008, som senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 905 af 3. september 2012 om Ligebehandlingsnævnet
- § 1, stk. 1, og stk. 1, nr. 3 om nævnets kompetence
- § 9, stk. 1, om klagebehandling
- § 12, stk. 1, om klagebehandling
Lov nr. 459 af 12. juni 1996 om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v., som senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 1349 af 16. oktober 2008
- § 1, stk. 1 – 3, om lovens anvendelsesområde
- § 2, stk. 1, om forbud mod forskelsbehandling
- § 7 om godtgørelse
- § 7a om bevisbyrde
panbloggen 