Asyl i Danmark

[Indlæg i Danners magasin: http://www.danner.dk/2012/10/05/asyl-i-danmark/]

 

Klumme af Søren Laursen, Retspolitisk talsperson for LGBT Danmark
Oktober 2012

Asylsystemet voksede frem i kølvandet på anden verdenskrig. Flygtningekonventionen er fra 1951. Med den påtog det internationale samfund sig at yde beskyttelse til mennesker, der er forfulgte i deres hjemland. Mange lande har underskrevet konventionen, og Danmark var faktisk det første.

Men asylsager afgøres efter national lovgivning, og i Danmark har vi §7 i udlændingeloven, som regulerer dette. Der står i lidt forenklet form: Man kan få opholdstilladelse, hvis man er omfattet af flygtningekonventionen, eller hvis man ved en tilbagevenden til sit hjemland risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

Det er alt. Der står altså ikke noget nærmere om, hvem der måtte være omfattet. I konventionen står, at den vedrører personer, som er forfulgte på grund af “race, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller sine politiske anskuelser”.

Systemet og LGBT-personer
Desværre bliver LGBT-personer, altså lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner, forfulgt mange steder i verden. Nogle af dem har mulighed for at flygte – og det er ifølge statistikkerne fortrinsvis den mandlige del af LGBT-gruppen. De dukker så op som asylansøgere. Men hvordan skal asylsystemet håndtere dem?

Lige fra start har der været lange juridiske diskussioner om, hvad konventionens “særlige socialgruppe” omfatter. Nogle domstole rundt om i verden har fortolket, at det omfatter LGBT-personer, mens andre har fortolket modsat. I Danmark har vi hidtil fortolket modsat.

Det betyder dog ikke, at man ikke kan få asyl som LGBT-person. Man får blot ikke flygtningestatus, men sekundær status (i gamle dage hed det “de facto-status”, nu hedder det “beskyttelsesstatus”). Det betyder ikke ret meget i praksis, kun farven på ens pas: Konventionsflygtninge får rødbedefarvet dansk pas, mens dem med sekundær status får gråt dansk udlændingepas. Opholdstilladelse med videre er det samme for alle.

Udlændingestyrelsens afgørelser
For at kunne få asyl skal man være konkret og individuelt forfulgt af myndighederne eller i risiko for en sådan forfølgelse. Man får altså ikke asyl på grund af generelt dårlige forhold i sit hjemland, eller hvis man er forfulgt af for eksempel familie eller bander – dette er kriminelle forhold, som de lokale myndigheder skal tage sig af. Hvis myndighederne ikke er i stand til eller ikke vil yde denne beskyttelse, kan man dog få asyl af den grund.

Asylsager afgøres i første omgang af Udlændingestyrelsen på basis af fire forhold:
1) En skriftlig asylansøgning, hvor ansøger har beskrevet årsagen til sin flugt.
2) Et interview med ansøger.
3) Eventuelle dokumenter fremlagt af ansøger (for eksempel indkaldelser til retten eller efterlysninger).
4) Baggrundsoplysninger om ansøgers hjemland.

Udlændingestyrelsen kan give asyl, eller de kan give afslag. Et afslag vil automatisk blive anket til Flygtningenævnet, som vil træffe den endelige afgørelse. Dog, hvis Udlændingestyrelsen mener, sagen er åbenbart grundløs – altså, at der ikke er nogen mulighed for asyl – sendes sagen til Dansk Flygtningehjælp, som kan nedlægge veto mod et afslag. Hvis der nedlægges veto, går sagen til Flygtningenævnet. I modsat fald er sagen endeligt afgjort.

Det er først, når sagen går til Flygtningenævnet, at ansøger får beskikket en advokat. I nævnet bliver ansøger interviewet, og på baggrund af alle sagens oplysninger træffes en afgørelse. Denne afgørelse er endelig og kan ikke ankes. Er sagen først tabt i nævnet, er det nærmest umuligt at komme videre. Eneste mulighed er at få sagen genoptaget, men det kræver, der er nye substantielle oplysninger i sagen.

Fernanda Miláns sag
Det er vigtigt at forstå at blot det, at man tilhører en bestemt gruppe, i almindelighed ikke kan give asyl. Man skal være i fare for konkret og individuel forfølgelse. Det mener jeg dog også er tilfældet i Fernanda Miláns sag, og jeg var meget overrasket over afgørelsen (som blev et afslag, red.). Der er ganske vist forskellige forhold i sagen af en karakter, der normalt anses for at svække en sag. Her mener jeg dog, at der er tale om fejlfortolkninger, og jeg mener, der er nogle grundlæggende forhold, man slet ikke har taget stilling til. Det er derfor også meget tilfredsstillende, at sagen nu er genoptaget.

I artiklen ’Persecution and Neglect’,  har jeg diskuteret problemerne med asylsagsbehandlingen af transkønnede asylansøgere nærmere.

Søren Laursen er Retspolitisk talsperson for LGBT Danmark, Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner. Medlem af Flygtningenævnet 2000-2002.

Se mere om asyl her og læs mere om genoptagelsen af Fernanda Miláns sag på LGBT Danmarks webside.

Læs også Magasinet Danners artikler som Fernanda Milán: Stærk, stædig, sej og sårbar og Stine kæmper for den transkønnede kvinde Fernanda.

Reklamer