[Bragt på http://www.lbl.dk]
Skal homoseksuelle par kunne søge om lov til at adoptere? Det var hovedspørgsmålet, da repræsentanter for LBL torsdag var i foretræde for Folketingets retsudvalg for at drøfte adoption, plejeforældre og stedbarnsadoption.
Landsformand Peter Andersen, politisk sekretær Søren Laursen samt Sharmila Maria Holmstrøm, selv adopteret fra Indien, repræsenterede LBL i foretrædet for retsudvalget torsdag eftermiddag.
LBL’s holdning er, at det er tilfredsstillende, at vi nu i Danmark diskuterer konkrete forslag til indførelse af bøssers og lesbiskes adgang til adoption. Hvis det vedtages vil det sætte barnets tarv i centrum frem for forældrenes seksuelle orientering. Det er nemlig sådan, at barnets tarv allerede i dag kommer til nøje overvejelse, når et par ansøger om lov til at adoptere. Det sker ved de såkaldte adoptionssamråd, der lader en grundig sagsbehandling gå forud for en evt. godkendelse som adoptivforældre.
Generelt betragter LBL det som farligt, når man har forbud rettet mod enkelte grupper, i dette tilfælde homoseksuelle par, uden at kunne henvise til en faktuel viden, der berettiger lovgivningen. Således mener vi i spørgsmålet om adoption, at man kun bør overveje at forbyde enkelte grupper at adoptere, såfremt der findes faktuel viden, der underbygger at barnets tarv generelt ikke vil kunne varetages betryggende hos medlemmer af gruppen. En sådan viden findes ikke om homoseksuelle som gruppe – tværtimod findes der meget grundig dokumentation for, at børn generelt trives godt i homofamilier. Desuden vil homoseksuelle par skulle gennemgå den samme grundige vurdering inden de evt. vil kunne godkendes som adoptivforældre, hvorfor barnets tarv under alle omstændigheder bliver grundigt overvejet af sagkyndige forud for en evt. adoption.
Myten om de stakkels adoptiv-børn
Ét af de synspunkter, der jævnligt fremkommer imod at lade homoseksuelle par få mulighed for at adoptere, er at “adopterede har det vanskeligt nok i forvejen”. Det betragtes altså på forhånd som en belastning, at et barn er adopteret – en belastning, der ville blive “værre” når også barnet skulle udsættes for at have homoseksuelle forældre. Dette synspunkt blev tilbagevist af LBL, idet undersøgelser af adoptivbørns generelle trivsel på ingen måde tyder på, at adoptivbørn trives dårligere end andre børn. Tilsvarende viser bl.a. den svenske Rigsdags 1.000-siders rapport “Barn i homosexuella familier”, at børn med homoseksuelle forældre trives lige så godt som andre børn. Argumentet om den dobbelte belastning – både adoptivbarn og homoseksuelle forældre – falder dermed fra hinanden: hverken det at være adopteret eller det at have homoseksuelle forældre har nogen generelt negativ effekt på børns trivsel.
Jamen hvad så med mobning? Og skal vi ikke bekymre os for, om afgiverlandene helt vil blokere for bortadoption til Danmark?
I den løbende debat har også været fremført, at børnene skulle have en særlig risiko for at blive udsat for mobning, hvis forældrene er homoseksuelle. Ud over at synspunktet ikke er underbygget af faktuel viden, er LBL for så vidt enige i, at en sådan mobning med forældrenes seksuelle orientering vil kunne forekomme. Løsningen er bare ikke at forbyde forældrene at adoptere i første omgang – mobning skal nu engang løses med pædagogiske værktøjer, der hvor den forekommer, og ikke ved at forsøge at forbyde tilfældigt udvalgte familiekonstellationer, hvori man forestiller sig, at børn har en særlig risiko for at blive udsat for mobning.
Som argument for at enkelt-grupper ikke skal have adgang til adoption er mobning yderligere problematisk, idet man så lader børns unuancerede ytringer ophøje til et etisk grundlag for lovgivning. Følger man denne tankegang bør en lang række grupper forhindres adgangen til adoption, heriblandt alle med en anden hudfarve end den gennemsnitsskandinaviske, alle med en anden religion end den kristne og så videre. Selvsagt må det tværtimod være folkestyrets opgave at tage stilling til svære spørgsmål på basis af nuancerede overvejelser funderet i den tilgængelige viden på området.
Endnu et tilbagevendende spørgsmål i den offentlige debat er, om ikke vi risikerer, at afgiverlandene helt vil blokere for bortadoption af børn til Danmark, hvis homoseksuelle par tillades at adoptere? Med de forslag om adoption der nu ligger på bordet, mener LBL ikke, at dette er en realistisk risiko. Forslagene lægger netop op til, at adoption til homoseksuelle kun må finde sted, såfremt afgiverlandet har indgået en bilateral aftale med Danmark om at børnene må adopteres af homoseksuelle par. En helt tilsvarende ordning findes allerede i spørgsmålet om enliges adgang til adoption, der i dag er tilladt, såfremt afgiverlandet har lavet en tilsvarende bilateral aftale med Danmark.
Endvidere har den svenske regering forud for vedtagelsen af den svenske lov, der her fra 1. februar har tilladt homoseksuelle par at adoptere, undersøgt spørgsmålet blandt andet ved konkret at spørge de “store” afgiverlande. Den svenske vurdering var – og er – at det ikke giver problemer, så længe kravet om bilaterale aftaler opretholdes.
Ovenfor er kun gengivet synspunkter vedr. adoption, men også plejeforældreskab og stedbarnsadoption blev drøftet ved foretrædet. Læs mere om disse emner og om adoption i de høringssvar, LBL har sendt til Folketingets retsudvalg forud for torsdagens foretræde – Læs dem via links øverst til højre!
Peter Andersen/LBL-Landsledelsen
panbloggen 