NGO-kritik af København-erklæringen om menneskerettigheder

Som led i det danske formandskab for Europarådet valgte regeringen at skrive et nyt kapitel i udviklingen af den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Der har gennem en årrække været en proces, som skal afhjælpe nogle af de problemer, domstolen står med, ikke mindst en uhyre omfattende sagspukkel.

Regeringen afholdt i den anledning en høj-niveau konference, en rundbordssamtale og andre dialogaktiviteter. Der blev lavet et udkast til en København-erklæring, som skulle være resultatet af indsatsen. Udkastet blev genstand for en omfattende debat, hvor mange civilsamfundsorganisationer, både internationale og nationale, rejste kritik.

Retspolitisk talsperson for LGBT Danmark, Søren Laursen, deltog på grund af sin rolle som formand for Rådet for Menneskerettigheder, i en rundbordssamtale, og han var bekymret over udkastet. “Sprogbrugen i udkastet er sine steder yderst problematisk, da den synes at levne rum for en politiseren ud fra nationale interesser. Teksten kan sine steder læses derhen, at staterne har en skønsmargin hvor den kan ballancere nationale forhold mod konventionsforhold. Set med LGBT-briller kræver det ikke megen fantasi at forestille sig, hvordan østlandene i Europarådet ville kunne nedtone LGBT-rettigheder i fortolkningen af subsidiaritet,” forklarer Søren Laursen.

LGBT Danmark støttede derfor også en kritisk udtalelse om udkastet til Københavner-erklæringen, en udtalelse, der var udarbejdet af en række internationale organisationer.

Der er tale om at skulle balancere mange hensyn op imod hinanden, herunder menneskerettighedernes legitimitet og overlevelse og italesættelsen af menneskeretlige grundprincipper, og resultatet var her, at der var varme fortalere for København-erklæringen, herunder fx direktøren for Institut for Menneskerettigheder, Jonas Christoffersen, og der var modstandere mod erklæringen, herunder en del medlemmer af Rådet for Menneskerettigheder. Hele processen blev på den måde en nærværende og væsentlig offentlig debat, som i høj grad bestyrkede interessen for menneskerettigheder, men samtidig udstillede, at de ikke er trivielle at formulere og fortolke.

I sidste ende lykkedes det regeringen af få opnå enighed blandt Europarådets 47 medlemsstater om København-erklæringen.

Læs NGO-erklæringen her: joint-ngo-response-to-the-copenhagen-declaration-13-february-2018-with-signatures-22feb-002 (23. februar 2018)

Læs den endelige København-erklæring her: koebenhavn-erklaering-13-4 (13. april 2018)

Reklamer