Bøssers adgang til kunstig befrugtning

Af Søren Laursen, retspolitisk talsperson, LGBT Danmark. [Bragt på lgbt.dk]

Med forårets revision af børneloven mv. fik regnbuefamilierne et væsentligt løft i deres retssikkerhed. Særligt blev mændenes forhold genstand for en særlig bestemmelse i loven, hvor hans slægtskab med barnet fastlægges på forhånd, således det er afgjort allerede ved befrugtningen, om han juridisk skal være far eller alene kendt donor.  Man har med disse nye og enestående regler anerkendt mangfoldigheden i regnbuefamilier og anerkendt, at der kan være behov for særlige regler. Det er derfor meget utilfredsstillende, at der på grund af rigide fortolkninger af sundhedsfaglige bestemmelser opstår en forskelsbehandling af mænd, der har sex med mænd, der ønsker at benytte de nye regler i børneloven.

Problemet skyldes bestemmelser, der siger, at mænd der har sex med mænd udgør en særlig risikogruppe og dermed ikke kan donere væv og celler, herunder sæd. Det kan dog ske, hvis der gennemføres en omfattende og meget kostbar screening af donor, som vedkommende selv skal betale for.

Det er LGBT Danmarks opfattelse, at der er tale om en fejlfortolkning af reglerne, for så vidt manden i disse tilfælde ikke bør opfattes som en udenforstående donor, men som et familiemedlem, som derfor skal falde under reglerne om homolog insemination, det vil sige reglerne om insemination med partners sæd. Her skal der ikke gennemføre screening. Ganske vist er afgiveren og modtageren af sæd i vores tilfælde ikke partnere – men de har altså valgt at få et barn med hinanden. Reglerne om homolog insemination er udformet på baggrund af heteroseksuelles familiedannelse, og man har ikke overvejet fx. regnbuefamilier. Når disse forhold er undtaget donorkontrol skyldes det jo, at kønscellerne så at sige bliver i familien. Men det er jo præcis det samme i regnbuefamilierne.

Den socialdemokratiske ordfører, Karen Klint (S), tog spørgsmålet op i sin ordførertale ved forårets børnelovsrevision (2012-13 L107):

Lovforslaget beskriver grundigt de mange konsekvensændringer i forhold til registrering af faderskab og medmoderskab. Det fremgår af lovforslaget, at der til efteråret vil blive fremsat ændringsforslag i lov om kunstig befrugtning i relation til samtykke til kunstig befrugtning og til erklæring om faderskab og medmoderskab. I forbindelse med disse rettelser vil vi også være positive over for en revideret form af reglerne om tilpasning af krav til udvælgelse og testning af sæd, så reglerne for sæd fra en kendt donor, der donerer sæd til en navngiven enlig kvinde eller en kvinde, der lever i et homoseksuelt parforhold, vil svare til reglerne for sæd givet til en konkret kvinde fra dennes samlevende mandlige partner. Det er der tid nok til at nå at få med ind i pakken, så det hele er på plads, når dagens lovforslag træder i kraft pr. 1. december 2013.

LGBT Danmark har haft en brevveksling med Sundhedsstyrelsen, som imidlertid blot bekræfter den eksisterende fortolkning:

LGBT Danmark til Sundhedsstyrelsen: MSM_og_kunstig_bedrugtning_01

Sundhedsstyrelsens svar: Svar MSM og sæddonation [DOK770884]

Reklamer