Flygtningenævnet opgiver diskretionskravet

I en afgørelse fra september 2012 besluttede Flygtningenævnet at give en afghansk konvertit asyl, fordi vedkommende ikke ville kunne udleve sin kristne identitet i Afghanistan, men ville skulle holde den skjult. Dette var yderst interessant, også set med LGB-øjne, idet vi ofte set afgørelser (både herhjemme og i udlandet), at da folks homoseksualitet ikke var myndighederne bekendt, kunne vedkommende returneres og måtte så være diskret for at undgå opdagelse og forfølgelse.

Det var derfor et håb, at denne argumentation kunne overføres til sager om seksuel orientering. Den 28. januar 2013 faldt der en sådan afgørelse. Også her var der tale om en asylansøger fra Afghanistan. Han havde ingen konflikter i hjemlandet, hverken med myndighederne eller med privatpersoner. Men han er homoseksuel, hvilket er ulovligt. På den baggrund gav Flygtningenævnet ham asyl.

Der har såvidt vides været en tilsvarende sag lidt tidligere, men den er ikke blevet offentliggjort som den nærværende, hvor ansøgers advokat udsendte en pressemeddelelse.

Diskretionskravet som begrundelse for afslag er et kendt argument i dansk og europæisk asylpraksis. I den tværeuropæiske udredning Fleeing homophobia var der da også et helt kapitel herom. Heraf fremgår, at det benyttes i de fleste lande, men at der de seneste år har været enkelte lande, som har opgivet det. Nu tilslutter Danmark sig tilsyneladende denne udvikling.

Advertisements