Ligebehandlings­nævnet om seksuel orientering

[Kilde: Ligebehandlingsnævnet, http://www.ligebehandlingsnaevnet.dk/naevnsdatabase/afgoerelse.aspx?aid=967&type=Afgoerelse]

Ligebehandlingsnævnets afgørelse nr. 350 / 2012

Truffet den 26. september 2012

J.nr. 7100219-12

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af seksuel orienteringi forbindelse med at klagers samarbejdsaftale som konsulent hos indklagede blev ophævet.

[Hænger sammen med afgørelse nr. 351 / 2012 og afgørelse nr. 352 / 2012]

Truffet den 26. september 2012

J.nr. 7100220-12

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen, da en afgørelse af, om klager er blevet forskelsbehandlet på grund af sin seksuelle orientering, kræver bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Sagsfremstilling

Indklagede er et ApS, som er distributør af husholdningsprodukter, der sælges af konsulenter, som har en samarbejdsaftale med indklagede. ApS’et drives af et ægtepar A og B.

Klager havde indgået en samarbejdsaftale med indklagede, hvorefter klager var konsulent. Samarbejdsaftalen indebar, at klager kunne købe produkterne af indklagede og herefter sælge dem videre til egne kunder. Klager var desuden teamleder for et team af konsulenter, som også solgte produkterne til egne kunder.

Klager er homoseksuel og danner privat par med X. X havde også en samarbejdsaftale med indklagede. X har også har indgivet en klage til Ligebehandlingsnævnet.

Det fremgår af samarbejdsaftalen mellem klager og indklagede, at:

“§ 1 Distributøren giver Konsulenten ret til at sælge [produktnavn] produkter, idet følgende kaldet Produkterne, som Distributøren markedsfører…

§ 2 Konsulenten skal på enhver måde fremme salget af Produkterne i overensstemmelse med [koncernens] markedsføringsplan…

§ 4 Da Konsulenten er selvstændig erhvervsdrivende, medfører dette blandt andet, at Konsulenten selv afholder alle udgifter i forbindelse med salget af Produkterne, at Konsulenten ikke må udgive sig som agent for eller som ansat af Distributøren, at Konsulenten ikke kan indgå aftaler på Distributørens vegne.

§ 5 Konsulentens indkomst ved salg af Produkterne er B-indkomst. Konsulenten er regnskabspligtig, således som det fremgår af den vejledning, der udleveres til Konsulenten.

§ 6 Konsulenten er pligtig at lade sig momsregistrere, men i henhold til særlig aftale med Told & Skat kan Distributøren dog afregne moms på vegne af Konsulenten.

§ 7 Konsulenten køber Produkterne hos Distributøren for egen regning og i eget navn. Ordrer, Konsulenten afgiver, er ikke bindende for Distributøren, før de er accepterede.

§ 11 Konsulenten sælger Produkter for egen regning og risiko til sine egne kunder.

§ 14 Denne aftale er gældende indtil den opsiges af en af parterne. Opsigelsen kan ske når som helst uden varsel, og uden at opsigelsen medfører erstatningspligt for nogen af parterne.

…”

Klager og X var den 25. juli 2011 på indklagedes lager i forbindelse med et eftermiddagsmøde. Efterfølgende havde klager og X en diskussion med indklagede omkring nogle forretningsforhold. Indklagedes samarbejdsaftale med klager og X blev for begges vedkommende opsagt samme dag. Det fremgår af opsigelsesskrivelsen, at:

“Opsigelse af [klager/X]. I henhold til konsulentsamarbejdsaftale § 14 opsiger [A og B] fra [det indklagede ApS’ navn] samarbejdet.”

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han er blevet forskelsbehandlet på grund af sinseksuelle orientering.

Aftaleforholdet mellem indklagede og deres konsulenter er, at distributøren (indklagede) laver det samlede momsregnskab, således at konsulenterne, selvom de er selvstændige, ikke er en uafhængig forretning.

Siden udgangen af maj 2011 har der mellem distributørerne af produkterne (indklagede og en anden distributør) været en konflikt. Konflikten er udløst af, at klager og X havde solgt visse specielle produkter, og indklagede og den anden distributør er uenige om rettighederne til at sælge disse produkter. Klager og X tog selv kontakt til den anden distributør for at bevise, at de som konsulenter havde ret til at sælge disse produkter, for så vidt de under almindelige vilkår havde aftaget varerne fra distributøren. Indklagede var utilfreds med, at klager og X selv tog kontakt til den anden distributør.

Efterfølgende har klager og X solgt visse udvalgte produkter med rabat, hvilket indklagede har opponeret imod, idet man mener, at det er kontraktbrud. Der er dog ikke bestemmelser vedrørende rabat i samarbejdsaftalen.

Klager har hele tiden levet op til bestemmelserne i samarbejdsaftalen. Det har på intet tidspunkt kunne dokumenteres, at man ikke må sælge varer med rabat. Det er noget, som alle gør. Der var ikke indtil opsigelsen af samarbejdsaftalen nogen udestående økonomiske mellemværender mellem klager og indklagede.

Klager og X var den 25. juli 2011 til et eftermiddagsmøde hos indklagede, hvor de i den forbindelse havde en diskussion med B. Samarbejdsaftalen blev opsagt mundtligt, idet B i vidners påhør meddelte, at “sådan nogle bøsser som dem” [klager og X] ønskede de ikke i deres forretning. B meddelte også, at det var et problem, at klager og X havde solgt så meget, idet de dermed også havde opnået ret til at deltage i et Jubilee-arrangement, hvilket var problematisk, da ingen ville dele hotelværelse med “sådan nogen som dem.”

Efterfølgende ringede indklagede til de 22 sælgere i klagers og X’s team. De 21 af sælgerne blev tilbudt at komme over i andre team. Den sidste sælger, Y, blev meddelt, at såfremt han bestilte flere varer, ville de ikke blive leveret. På forespørgsel om hvorfor, blev han meddelt, at indklagede ikke ønskede, at han fortsatte som sælger, da indklagede ikke ønskede “sådan nogen som ham og hans teamleder” i deres forretning. Dette skete den 28. juli 2011. Y er homoseksuel og har også indgivet en klage til Ligebehandlingsnævnet.

Indklagede arbejder med en incitamentsmodel, hvor det at skaffe nye konsulenter eller have et stort salg, belønnes i form af gaver, for eksempel TV og iPads. De 32 bedst sælgende konsulenter kommer endvidere med til et Jubilee-arrangement.

Indklagede tilbageholder gaver til en værdi af ca. 20.000 kr. til klager og X og de konsulenter, der er i deres team. Da samarbejdsaftalerne med klager og X blev ophævet, var de begge blandt top ti sælgere, og de ville derfor være kommet med til Jubilee-arrangementet.

Den overordnede koncern, der har udviklet produkterne og forretningskonceptet har en Code of Conduct, hvoraf fremgår:

Employment and Diversity

The Company is proud to be an equal opportunity employer and believes that equal opportunity is in the best interests of the Company and all its Associates. The Company is committed to developing and promoting ethnic and cultural diversity, including women and minorities, in its work force, in its independent sales force, and in its relationships with vendors, service providers and other third parties. Discrimination on the basis of race, sex, sexual orientation, color, religion, national origin, age or disability is unlawful and will not be tolerated by the Company. The Company also is committed to maintaining a work environment free of intimidation and harassment, either verbal or physical.”

C og D har afgivet en skriftlig vidneforklaring til brug for Ligebehandlingsnævnets behandling af klagers sag. C og D var til stede hos indklagede den 25. juli 2011, hvor de havde aftalt med A at hente nogle varer. C og D kom til indklagedes lager efter eftermiddagsmødet. Da C og D kom ind til disken i lageret stod klager, X, A og B og diskuterede noget om rabat på en vare, som klager og X havde givet til kunder, hvilket B tilsyneladende var sur over. Efter et stykke tid spurgte C B, om han havde pakket varerne til C og D. B svarede, at det havde han ikke haft tid til, da han den sidste time havde diskuteret med X om, at A og B ikke ville have, at klager og X gav rabat. B fortsatte med at diskutere med klager og X. X spurgte, hvor det stod, at de ikke måtte give rabat. B svarede, at det havde hans kone A bestemt, og når de var under hende, havde de bare at rette sig efter dette. X henviste til samarbejdsaftalen, og hvor det stod henne, at man ikke måtte give rabat. A svarede, at det stod ikke nogen steder, men sådan ville hun have det. Pludselig sagde B “Vi kan jo heller ikke have sådan nogle som jer i vores forretning, og hvem tror I der ville være sammen med jer og sove sammen med jer i København her til Jubilee.” X spurgte, om B mente, at han og klager ikke kunne komme med til København, fordi de var til mænd. Hertil svarede A ja. B tog herefter noget papir på hylden, som var klager og X’s opsigelser.

X har været i telefonisk kontakt med Y. Y har været til salgsmøde hos indklagede fire gange, men har på intet tidspunkt klaget over klager eller X. Y bestilte varer hos indklagede den 19. juli 2011. Den 28. juli 2011 ringede han til indklagede, hvor A oplyste, at de ikke ville levere flere varer til Y. Y ved derfor ikke, hvordan indklagede kan komme frem til, at han har været inaktiv i 10 uger.

Det er korrekt, at klager har startet en konsulent op, der hedder JJ. Det er klagers job som teamleder at hjælpe konsulenterne i gang. Hvad den nye konsulent har bestilt eller skylder, kommer dog ikke teamlederen ved.

Indklagede har mange byttesager liggende fra klagers og X’s kunder. Indklagede vil ikke bytte disse varer. Når kunderne henvender sig til indklagede, fortæller indklagede negative ting om klager og X, også om klagers og X’s seksualitet.

Det er korrekt, at klager er blevet kontaktet af politiet i forbindelse med en kundeklage om tyveri. Sagen vedrørte dog en konsulent i klagers team, og har således intet med klager at gøre.

Klager nedlægger påstand om godtgørelse for mistet indtægt.

Indklagede afviser, at de har udsat klager for forskelsbehandling, eller at klagers seksualitet har noget med deres uoverensstemmelse at gøre. Uoverensstemmelsen med klager og X beror udelukkende på forretningsmæssige årsager.

A har svaret på indklagedes vegne.

Alle konsulenter og teamledere i koncernen er selvstændige, hvilket er beskrevet i samarbejdsaftalens § 3. Det betyder, at konsulenterne køber varer for egen regning hos en distributør, og sælger disse videre til egne kunder. Teamledere er konsulenter, som har påtaget sig en ekstra opgave med at hjælpe og støtte nye konsulenter samt sørge for information til og træning af teamet. Teamledere modtager en ekstra rabat på ca. 3 % af sit eget teams salg.

A har gennem mange år både som studerende, lærer og distributør arbejdet sammen med mange forskellige grupper, heriblandt også homoseksuelle, og A understreger, at hun på ingen måde er racist eller imod andre grupper i samfundet.

Y har været konsulent hos indklagede. Y har været på indklagedes lager én gang, hvor han kom sammen med sin daværende teamleder E og en daværende konsulent. Konsulenterne ville klage over klager og X, som de mente pressede dem. A vidste ikke på daværende tidspunkt, at Y var homoseksuel. Dette fandt A først ud af, da X nævnte det i et brev, han skrev til koncernens direktør.

Da indklagede valgte at opsige samarbejdsaftalerne med klager og X, kontaktede indklagede ikke Y, da han på daværende tidspunkt ikke havde været aktiv i mere end 10 uger. Indklagede havde ikke haft nogen form for kontakt med Y siden forsommeren. Indklagede valgte derfor at ophøre ham som konsulent, hvilket er i overensstemmelse med de interne retningslinjer. Dette er ganske normalt, og ikke nogen speciel procedure i forhold til Y.

Klager og X er opsagt efter § 14 i samarbejdsaftalen. Der har ikke på noget tidspunkt været talt om klagers og X’s seksuelle tilhørsforhold, men udelukkende om de regler og aftaler, der ligger i indklagedes forretning og som skal overholdes af alle. Dette er for at sikre en god og ensartet forretning for alle. Disse aftaler er flere gange blevet foreholdt klager og X, både af A som distributør og af regionalchef F. Klager og X er flere gange blevet bedt om at overholde reglerne, da indklagede i modsat fald ville være nødsaget til at ophæve samarbejdsaftalerne.

Et eksempel på dette er, at klager på et tidspunkt oprettede en konsulent ved navn JJ. Denne JJ bestilte varer gennem klager. Da fakturaerne ikke blev betalt sendte indklagede en påmindelse til JJ. JJ kontaktede indklagede og fortalte, at han ikke vidste, at han var konsulent. Han vidste ikke, hvorfra klager havde hans CPR.nr. JJ gav overfor indklagede udtryk for, at han ville melde klager til politiet for bedrageri.

Den 25. juli 2011 var klager og X til møde hos indklagede. Klager og X var til stede sammen med en konsulent G. Til mødet var der desuden 15 andre konsulenter og teamledere. C og D var under ingen omstændigheder til stede. Under mødet sad klager og G i mødelokalet, mens X talte med B om gældende praksis. Undervejs blev regionalchef F kontaktet, og det blev besluttet, at samarbejdet med klager og X blev nødt til at ophøre.

Mødet den 25. juli 2011 blev afsluttet med, at X sagde: “Jeg har aldrig været gal på jer før, det er jeg nu, og det kommer til at koste.”

Ugen op til mødet havde klager og X lånt mange varer af indklagede, som de skulle sælge på et marked. Da klager og X kom til mødet fortalte de, at de havde solgt det hele, sammen med de varer, de havde fået ugen før. Indklagede havde aftalt med klager og X, at varerne skulle betales til mødet. Klager ville gerne betale, men X bad ham lade være.

Der blev også talt om kampagneprodukter, som klager og X havde optjent i forskellige kampagner. Indklagede påpegede, at de ikke kunne udlevere optjente kampagneprodukter til konsulenter, som skyldte penge. Som indklagede også har skrevet til advokaten, der står for inddrivelse af gælden, står produkterne på indklagedes lager og kan udleveres, så snart de skyldige fakturaer er betalt.

Indklagede har via et inkassofirma forsøgt at inddrive de ubetalte fakturaer hos klager og X. Klager og X er kommet med en del indsigelser, men har endnu ikke betalt det skyldige beløb.

Alle konferencer i koncernen er kun for aktive konsulenter. Klager og X var ikke aktive på tidspunktet for afholdelsen af Jubilee, hvorfor de naturligvis ikke deltog. Der har aldrig været diskuteret sovearrangement, da A blot gik ud fra, at klager og X skulle dele værelse.

Indklagede har kendskab til to kunder, der efter klagers og X’s opsigelse har gjort indsigelser. Den ene kunde kontaktede indklagede vedrørende en reklamation. Indklagede oplyste, at klager ikke længere var konsulent hos dem, og at de ikke havde varerne liggende. Indklagede lever af tilfredse kunder og sendte derfor en erstatning til kunden. I den anden sag indklagede kender til, er indklagede blevet kontaktet af politiet. Politiet har fået en anmeldelse om tyveri i forbindelse med, at kunden havde bestilt en vare af klager, som aldrig blev leveret. Politiet kontaktede indklagede for at få bekræftet, at alle konsulenter er selvstændige.

Indklagede er også blevet kontaktet af en konsulent, som havde sagt ja til en invitation fra klager og X om at afholde en demonstration. Klager og X er nu blevet konsulenter for et andet firma. Til demonstrationen udtalte klager og X sig om, at indklagede er et forfærdeligt firma, og at indklagede skyldte klager og X penge. Klager og X sagde også, at indklagedes firma snart ville blive lukket, hvilket de ville sørge for.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager om forskelsbehandling på grund afseksuel orientering på arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (forskelsbehandlingsloven).

Af forskelsbehandlingslovens § 2 fremgår, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår. Det fremgår videre af lovens § 3, stk. 3, at forbuddet mod forskelsbehandling omfatter enhver, der fastsætter bestemmelser og træffer afgørelse om adgang til at udøve selvstændigt erhverv.

Nævnet lægger til grund, at lovens personelle anvendelsesområde skal fortolkes i overensstemmelse med rådets direktiv 2000/78 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (beskæftigelsesdirektivet).

Direktivets art. 3 om anvendelsesområdet bestemmer blandt andet, at: “Inden for de beføjelser, traktaten tillægger Fællesskabet, finder dette direktiv, for så vidt angår både den offentlige og den private sektor, herunder offentlige organer, anvendelse på alle personer for så vidt angår

a) vilkårene for adgang til lønnet beskæftigelse, udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed og erhvervsmæssige beskæftigelse, herunder udvælgelseskriterier og ansættelsesvilkår, uanset sektor eller branche og uanset niveau i erhvervshierarkiet, herunder i henseende til forfremmelse…

c) ansættelses- og arbejdsvilkår, herunder afskedigelse og løn…”

Fire af nævnets medlemmer udtaler:

Direktivets formål tilsiger, at forskelsbehandlingslovens lønmodtagerbegreb skal fortolkes bredt.

På baggrund af bestemmelserne i samarbejdsaftalen samt sagens øvrige oplysninger om aftaleforholdet mellem klager og indklagede, herunder navnlig at klager i et væsentligt omfang er underlagt indklagedes regler om priser, markedsføring og salgsmetoder lægger disse medlemmer herefter til grund, at klager i forhold til indklagede er beskyttet af lovens forbud mod forskelsbehandling på grund af seksuel orientering.

Èt af nævnets medlemmer udtaler:

Det må lægges til grund, at klager udfører selvstændig virksomhed i forhold til indklagede. Dette medlem finder derfor, at parternes samarbejde ikke er omfattet af forskelsbehandlingsloven.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, således at det ved sagens videre behandling lægges til grund, at klager er beskyttet af lovens forbud om forskelsbehandling på grund af blandt andet seksuel orientering.

Nævnet kan imidlertid ikke tage stilling, hvorvidt indklagede har udsat klager for ulovlig forskelsbehandling i forbindelse med opsigelse af samarbejdsaftalen.

Nævnet har lægt vægt på, at klager og indklagede er uenige om sagens faktiske omstændigheder, herunder navnlig hvad der skete på mødet mellem klager og X og indklagede den 25. juli 2011, og om indklagedes beslutning om at opsige at samarbejdsaftalen med klager helt eller delvist var begrundet i klagers seksuelle orientering. Indklagede har herunder bestridt, at C og D var til stede på lageret under indklagedes diskussion med klager og X.

Nævnet finder, at en afklaring af disse faktiske forhold vil kræve bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer, som ikke kan finde sted for nævnet, men i givet fald må ske ved de almindelige domstole.

Nævnet kan derfor ikke behandle klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:

Lov nr. 387 af 27. maj 2008 om Ligebehandlingsnævnet, som senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 905 af 3. september 2012

  • § 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence
  • § 9, stk. 1, om klagebehandling
  • § 12, stk. 1, om klagebehandling

Lov nr. 459 af 12. juni 1996 om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v., som senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 1349 af 16. oktober 2008

  • § 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde
  • § 2 om forbud mod forskelsbehandling
  • § 3, stk. 3, om forbud mod forskelsbehandling
  • § 7a om delt bevisbyrde

Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv

  • Art. 3 (1) (a) og (c), om direktivets anvendelsesområde
Advertisements