En historisk parentes

Af Søren Laursen [Bragt på lgbt.dk]

Farvel og tak til det registrerede partnerskab.

Verdenssensationen
Når Folketinget i dag, torsdag, vedtager loven om kønsneutralt ægteskab, betyder det et farvel til en historisk parentes, det registrerede partnerskab. Da samme ting i 1989 vedtog loven om registreret partnerskab, var det en verdenssensation. For første gang blev det muligt for et par af samme køn at få papir på deres forhold og dermed få – næsten – de samme rettigheder som ægtefæller.

Når det er vigtigt for par af samme køn at få papir på deres forhold, er det blandt andet fordi, vi i dansk lovgivning knytter en masse ting op på dette, for eksempel skatteforhold, pensionsforhold, forhold vedrørende børn og så videre. Det, politikerne i slutfirserne kunne blive enige om var, at alle disse formueretlige forhold skulle være ens for alle par uanset køn. Til det formål indførte man et nyt retsinstitut, det registrerede partnerskab.

Begrebet
Selve begrebet ‘registreret partnerskab’ blev skabt af LGBT Danmark, dengang Landsforeningen for bøsser og lesbiske, i et forslag til lovgivning, foreningen udgav i 1983. Navnet er det eneste, der overlevede fra det forslag, men det er til gengæld blevet en international standard.

Synliggørelsen
Med indførelsen af det registrerede partnerskab, skulle enhver medarbejder i den offentige forvaltning og i banker og pensionsselskaber og så videre til at omformulere blanketter og skrivelser til også at omtale par af samme køn. Det var en meget væsentlig faktor for synliggørelsen af bøsser og lesbiske.

Ikke ligestilling: Børn
Men der var ikke tale om ligestilling: Nogle områder var undtaget. Det gjaldt for eksempel forhold vedrørende børn. Det betød, at hvor børn af ægtepar, var godt beskyttet og fik anerkendt deres forældre uden videre, blev børn  af registrerede partnere efterladt i et juridisk vakuum, idet loven ikke anerkendte forældrene.

I front igen i 1999
Det ændrede sig ti år senere, i 1999, da Danmark blev det første land i verden, der anerkendte to juridiske forældre af samme køn. Det skete dog ikke ved at gøre partnerskab og ægteskab mere ens, men ved at give registrerede partnere adgang til stedbarnsadoption. Denne særegne konstruktion har skabt betydelige problemer. Det var fantastisk, at mange børnefamilier nu kunne få ordnede forhold, men den tekniske løsning lod en del tilbage at ønske, og talrige nystiftede familier er gået glip af barselsorlov og juridisk sikkerhedsnet. Selvom der har været justeringer siden da, er lovgivningen ikke i orden endnu.

To-trins raketten

Problemet med børnene bliver ikke løst i denne omgang, idet retsvirkningerne for par af samme køn opdateres i anden omgang. Teknisk set er det ægteskabsloven, der ændres nu, en lov der vedrører betingelser og måder for indgåelse af ægteskab. Den anden grundlæggende lov – loven om ægteskabets retsvirkninger – ændres først senere. Det er helt almindeligt, at familieretten udvikles successivt: De sidste to årtier har der måttet kæmpes for hvert eneste komma, der er blevet ændret. Der er aldrig kommet fuldstændige løsninger. Men vi ser bestemt frem til, at også retsvirkningerne kommer i orden.

Forbuddet mod vielse
Ægteskabsloven anfører to måder, man kan blive viet på: Borgerlig vielse og kirkelig vielse. I partnerskabsloven er indført et decideret forbud mod kirkelig vielse. Det betød, at Folketinget i 1989 fratog trossamfundene beslutningen om, hvorvidt de ville vie par af samme køn. Dette er teknisk set en instruktion til diskrimination. Vi accepterer, at et trossamfund kan afvise at lade par af samme køn omfatte af deres ritualer, når det begrundes i fortolkningen af trosgrundlaget. Det er en konsekvens af religionsfriheden. Men det verdslige folketing skal ikke diktere en religiøs forskelsbehandling. Det er derfor også helt på sin plads at man ikke viderefører dette forbud i det kønsneutrale ægteskab.

Statsborgerskabskravet
Et andet problemområde var betingelserne for at kunne indgå registreret partnerskab. Her blev der nemlig indført nogle restriktive krav til partnernes statsborgerskab, betingelser som ikke findes for ægteskaber. Disse krav er gennem årene blevet delvis lempet, men der er stadig særlige krav, som har stillet par af samme køn betydeligt ringere end andre. Men nu bliver der kun én lov for alle par, og betingelserne er derfor de samme uanset parternes køn. Dermed kan vi vinke farvel til en diskriminerende lovgivning, som har skabt frustrationer og desperation i mange familier.

Farvel og tak til en særlovgivning
Når vi i dag siger farvel til det registrerede partnerskab, bliver det med et tak for besøget. Loven har spillet en vældig rolle for bøsser, lesbiske og biseksuelle, som i vid udstrækning har kunnet sikre deres familiære samliv på lige fod med andre. Men muligheden kom med en pris, en pris i form af særlovgivning med andre betingelser og rettigheder end andre par. En institutionaliseret opsplitning mellem minoritets- og majoritetsbefolkningen. Man fik papir på hinanden, men også på, at man stod udenfor det almindelige fællesskab.

Det, at man har valget, betyder uendeligt meget, uanset om man så vælger at benytte muligheden eller ej. En stor tak skal derfor lyde til det flertal i Folketinget, som i dag sikrer, at alle par kan vælge, om de vil giftes eller ej uanset køn og uanset, hvor man kommer fra.

Reklamer