Regnbuefamiliers forhold 2008

Download rapportenRegnbuefamiliers forhold 2008

Download report (in English)Rainbow Families 2008

 

PRESSEMEDDELELSE 6. maj 2008

fra Landsforeningen for bøsser og lesbiske

6 ud af 44 børn i ny undersøgelse har ufrivilligt kun én juridisk forælder

Regnbuefamilier – dvs. børnefamilier, hvor mindst én af forældrene er homo-, bi- eller transseksuel – har andre vilkår end andre børnefamilier.

En ny undersøgelse beskriver vilkårene for familierne. 32 familier af vidt forskellig type har deltaget i undersøgelsen og giver et nuanceret indblik i familiernes forhold.

Når et lesbisk par får børn, betragtes den biologiske mor som enlig mor, mens medmoderen ignoreres. I familier med mere end to forældre, rangordnes forældrene af lovgivningen.

Lovgivningen er skabt med udgangspunkt i traditionelle familier med mor, far og børn, og kommer derved til at sætte nogle utidssvarende rammer for regnbuefamilierne. En af konsekvenserne er, at børn af lesbiske par i begyndelsen kun kan få én juridisk forælder. I undersøgelsen gælder det 6 af børnene aktuelt, mens i alt 21 ud af de 44 børn har oplevet at stå i den situation.

Dette sker i de familier, hvor lesbiske par får børn ved kunstig befrugtning. Grundlæggende er problemet, at den biologiske mors partner – medmoderen – kun kan anerkendes som juridisk forælder, ved at hun stedbarnsadopterer barnet. En regel siger, at der tidligst kan stedbarnsadopteres når barnet er 3 måneder gammelt, hvilket betyder, at medmoderen altså ikke juridisk er i familie med sit barn de første måneder – og dermed i princippet ikke kan får orlov. Problemet er oven i købet ikke nødvendigvis kun nogle få måneder: Man kan først adoptere, når man er 25 år gammel, så der kan blive tale om årevis venten på at blive anerkendt som forælder. Det er heller ikke kun er spørgsmål om orlov: Et andet problem er, at hvis den biologiske mor er udlænding, får barnet ikke dansk statsborgerskab. Der er derfor børn i regnbuefamilier, der er født og opvokset i Danmark men ikke har dansk statsborgerskab – det ville de have haft, hvis moderens partner havde været en mand i stedet for en kvinde.

Aktuelt lovforslag

Et aktuelt lovforslag, L 67, foreslår at ændre børneloven, så medmødre ligestilles med fædre, så familierne dermed får ens vilkår. Justitsminister Lene Espersen redegjorde ved 1. behandlingen for, at regeringen ikke støtter forslaget. Til gengæld vil regeringen i næste folketingssamling fremsætte forslag om at ændre reglerne om stedbarnsadoption, så man ikke skal vente 3 måneder.

“Det er dog en utilfredsstillende lappeløsning,” forklarer Maren Fich Granlien, familiepolitisk talsperson for Landsforeningen for bøsser og lesbiske. Maren Fich Granlien, der selv skal være medmor til august, påpeger, at det kun vil løse nogle af problemerne: “Det er symptombehandling i forhold til nogle udvalgte problemstillinger. Det rigtige vil derimod være, at man samler alle familier under børneloven og ikke har forskellige regler for regnbuefamilier og andre børnefamilier.”

Forskellige typer af regnbuefamilier står overfor forskellige problemer. “I mange af familierne i undersøgelsen er der mere end to forældre,” fortæller Søren Laursen, forfatter til undersøgelsen. Men loven opererer kun med to forældre, og det giver anledning til mange problemer. Hvis en bøsse og en lesbisk får børn sammen, vil barnet typisk have flere voksne omkring sig, nemlig både de biologiske forældre og deres eventuelle partnere. “Der er behov for at skabe en lovgivning, som tager udgangspunkt i familierne som de ser ud og ikke i forældede forestillinger – det tjener på ingen måde barnets tarv,” uddyber Søren Laursen.

Overraskende resultater

Undersøgelsen viser, at den politiske modvilje mod at ligestille regnbuefamilier med andre familier er ude af trit med samfundets generelle opfattelse. Således beretter alle respondenter, at de ikke er stødt på problemer i forhold til sundhedsvæsenet, sundhedsplejersken, vuggestue, børnehave og skole, og de har uproblematiske forhold til andre børnefamilier mv.

Til gengæld fortæller en tredjedel af respondenterne, at de har oplevet problemer i forhold til egen familie. Enkelte er også blevet dårligt behandlet på kirkekontoret i forbindelse med registrering af barnet efter fødslen.

Et stort irritationsmoment for mange familier er, at administrative systemer, blanketter, it-løsninger osv. kun opererer med en mor og en far. De burde i stedet afspejle familierne som de ser ud.

Mange har oplevet, at sagsbehandlere i statsforvaltningen og ved domstolene, under sagsbehandling har givet udtryk for, at lovgivningen er forkert.

Landsformand for Landsforeningen for bøsser og lesbiske, Kristoffer Petterson, glæder sig over, der nu kommer fakta på bordet: “Med den nye undersøgelse er der skabt et klart billede af, hvad det er for problemer, familierne står overfor, så vi nu kan komme i gang med at finde løsninger. Nogle løsninger skal findes i ny lovgivning, mens andre problemer skal løses i forvaltning og administration. Atter andre problemer skal løses i familierne selv, og her handler det om at finde værktøjer til at identificere og overkomme de vanskeligheder, der kan opstå, før de bliver et problem for familierne.”

Rapporten for undersøgelsen er bygget op med først en beskrivende del, og herefter diskussion som indeholder en lang række anbefalinger til, hvordan man griber problemerne an.

Sidste del af rapporten, diskussion og anbefalinger, kan læses uafhængig af resten. Rapporten kan downloades fra http://www.lbl.dk

Kontakt

Søren Laursen, forfatter til undersøgelsen og retspolitisk talsperson: sla@lbl.dk
Maren Fich Granlien, familiepolitisk talsperson: maren@lbl.dk
Kristoffer Petterson, landsformand: kristoffer@lbl.dk

Advertisements