2006-07 B142 : Transkønnedes rettigheder

Forslag til folketingsbeslutning om transseksuelles/transkønnedes rettigheder.

Fremsat den 30. marts 2007 af Per Clausen (EL) og Line Barfod (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om transseksuelles/transkønnedes rettigheder

 

Folketinget opfordrer regeringen til i næste folketingssamling at fremsætte et lovforslag, der kan sikre transseksuelle/transkønnedes rettigheder.

Forslaget skal sikre,

  • at myndige mennesker selv kan bestemme deres fornavn uden hensyn til deres køn,
  • at myndige mennesker selv kan bestemme, hvilken kønsidentitet deres cpr-nummer og pas skal udtrykke,
  • at myndige mennesker efter grundig vejledning og rådgivning om konsekvenserne selv afgør, om de vil gennemgå en kønsskifteoperation, og at samfundet stiller denne mulighed til rådighed for borgerne, og
  • at alle mennesker uanset køn og seksuel orientering skal have de samme muligheder, herunder muligheden for at adoptere børn.

 

Bemærkninger til forslaget

Transseksualitet/transkønnethed handler om identitet og har ikke noget med seksualitet at gøre. Det handler om følelsen af at være født i en krop med et forkert køn.

Der er ikke tale om en patologisk (psykisk) lidelse, men det kan ofte skabe store problemer for det psykiske helbred, når det somatiske køn ikke stemmer overens med den psykologiske kønsidentitet.

Transseksuelle/transkønnede bliver ofte mødt med fordomme, frygt, ubehag og fjendtlighed. I nogle tilfælde kan det betyde, at de tvinges/presses ud af arbejde eller uddannelse.

Enhedslisten afviser et system, der juridisk og kulturelt belønner én bestemt livsform, nemlig kernefamilien og den konventionelle kønsidentitet. Derfor afviser Enhedslisten at se transseksualitet som en sygdom. Ethvert menneske har ret til selv at definere sin kønsindetitet. Beslutningsforslaget skal sikre alle mennesker denne ret.

Danmark har tidligere været et foregangsland på dette område, men i dag halter vi bagud. Andre lande er for længst kommet de transseksuelle og transkønnede i møde.

Det kønsmærkede cpr-nummer er med til at opretholde ideen om køn som noget naturligt og medfødt. Enhedslisten mener derimod, at køn såvel som klasse, race, etnicitet osv. er sociale kategorier, der tjener til at skabe og fastholde ulighed. Cpr bør ikke markere køn, lige så lidt som det bør markere klasse, race, politiske tilhørsforhold, nationalitet eller nogen andre sociale kategorier. Dels afspejler personnummeret et system, der bygger på ulighed mellem køn, dels er det medvirkende til, at denne ulighed bibeholdes til nogles fordel og andres ulempe. Nyfødtes personnumre skal helt miste deres kønsspecificitet. Indtil da bør det være nemt for alle at skifte personnummerets sidste ciffer.

Ligeledes bør det være uproblematisk at skifte mellem kønsspecifikke navne. Spanien har netop gennemført en sådan lovgivning. I Norge har denne mulighed eksisteret siden 2003. I Danmark kan man søge om tilladelse til dette. Forslagsstillerne mener, at der skal være tale om en ret.

Kirurgiske forandringer, hormonbehandlinger m.m. bør bestemt være et offentligt tilbud, men aldrig et krav for at kunne gennemføre ændring af cpr-nummer, ændring af kønsbetegnelse i passet eller navneskift. Konsekvensen af at fastholde kravet om, at der skal gennemføres en kønsskifteoperation for at få ændret navn, cpr-nummer og kønsidentitet i passet, er, at antallet af personer, som ønsker at gennemføre en kønsskifteoperation bliver større, end det ellers ville have været.

Erfaringer med behandling af transseksuelle/transkønnede viser, at det ikke er noget, der »går over«. Da erfaringerne også viser, at langt de fleste transseksuelle/transkønnede får et bedre liv efter at have fået foretaget en kønsskifteoperation, er det vigtigt, at denne mulighed står til rådighed for transseksuelle/transkønnede. Afgørelse om operation eller ej træffes af den enkelte, men der skal forud for den endelige beslutning være omfattende rådgivning og vejledning.

Godkendelsen af adoption skal være uafhængig af ansøgernes køn og seksuelle orientering. Der skal være tale om en socialfaglig afgørelse, som udelukkende fokuserer på barnets tarv.

Advertisements