LBL: Stop forskelsbehandlingen af børnefamilier nu

25.10.2006 – PRESSEMEDDELELSE FRA
LANDSFORENINGEN FOR BØSSER OG LESBISKE

Landsforeningen for bøsser og lesbiske:
Stop forskelsbehandlingen af børnefamilier nu

Beslutningsforslag fra de Radikale om
ligestilling af forældrepar af samme køn.

 

Landsforeningen for bøsser og lesbiske hilser beslutningsforslaget fra de Radikale om ligestilling af forældrepar af samme køn velkomment. ”Det er helt utilstedeligt, at forældrepar af samme køn er juridisk og økonomisk ringere stillet end andre,” udtaler Søren Laursen, retspolitisk sekretær i Landsforeningen.

Med Folketingets beslutning i sidste samling om at ophæve forbuddet mod behandling af lesbiske med kunstig befrugtning, vil det være en logisk følge også at harmonisere reglerne om forældreskab og orlov. ”Folketinget kan ikke føst sige ok til, at lesbiske kan få kunstig befrugtning, og så herefter fastholde, at de resulterende børnefamilier ikke skal have samme rettigheder som andre,” fortsætter Søren Laursen.

Med en moders øjne

Ud over de juridiske konsekvenser er der også de menneskelige effekter. ”Det er vigtigt, at disse familier føler sig lige så velkomne og værdigt behandlet, som alle andre. Det er afgørende for, hvordan man som nybagt forældre kan gå ud og møde verden, at også lovgivningen støtter op om familien,” forklarer Anja Bang-Jensen, familiepolitisk sekretær i Landsforeningen og mor til to. ”Mange familier har fået den første vigtige tid forstyrret af overvejelser og bekymringer på grund af den manglende ligestilling. Det vil være et stort fremskridt, at give børnefamilierne ro til at glædes over familieforøgelsen i stedet,” uddyber Anja Bang-Jensen..

Beslutningsforslagets indhold

Ifølge beslutningsforslaget skal lovgivningen ændres, så lesbiske, der får børn ved kunstig befrugtning på klinik, kan benytte børnelovens enkle anerkendelsesprocedure, og ikke som i dag skal ty til stedbarnsadoption. Stedbarnsadoption er problematisk, fordi der følger en række regler med, for eksempel, at den biologiske mor tidligst kan give tilsagn til adoption tre måneder efter fødslen. Resultatet er, at barnet juridisk set kun er i familie med den ene forælder de første måneder af sit liv.

Dette har en række uheldige konsekvenser:

–        Dør den biologiske mor før stedbarnsadoption er gennemført, er barnet forældreløst, og medmoderen vil ikke kunne sidde i uskiftet bo.

–        Dør medmoderen før stedbarnsadoption er barnet ikke tvangsarving efter hende.

–        En medmor har ikke adgang til hvad der svarer til fædreorlov de første uger efter fødslen. Derfor får et forældrepar af samme køn også kun 50 ugers barselsorlov, hvor andre får 52 uger.

–        Bliver en studerende far, kan han få 6 måneders ekstra SU-klip – det kan en medmor ikke.

–        Bliver barnet født sidst på året, så stedbarnsadoptionen først kan gennemføres i det nye år, mister medmoren sine omsorgsdage i fødselsåret, mens en far kan bruge dem eller overføre dem til det nye år.

Reklamer