Strategien, der lykkedes

Af Peter Andersen [Bragt på http://www.lbl.dk]

Lige nu jubler lesbiske og bøsser over at forbuddet mod kunstig befrugtning af lesbiske langt om længe er blevet ophævet. Men hvad har egentlig været LBL’s strategi for at hjælpe dette på vej i de senere år?

Kommentar af Peter Andersen, forhenværende landsformand for LBL

Siden forbuddet mod kunstig befrugtning af lesbiske blev indført i 1997 har det været dén enkeltsag, LBL har kæmpet hårdest for. Forbuddet skulle væk – det var ikke kun urimeligt og diskriminerende, men det var det indenfor et område, der havde meget alvorlige konsekvenser for det enkelte lesbiske par.

Hele vejen igennem forløbet frem til afskaffelsen af forbuddet har foreningens grundstrategi været, at formidle saglig og velfunderet viden om børn af lesbiske. Denne viden har dokumenteret for dem, der ønskede at forstå det, at der ingen saglige grunde var til ikke at lade lesbiske blive kunstigt befrugtede på helt lige vilkår med heteroseksuelle. Men viden er ikke altid nok – særligt ikke efter den borgerlige regering kom til magten i 2001. Siden da har Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti som bekendt haft flertallet i Folketinget. Ingen af partierne havde på daværende tidspunkt prøvet at gå ind for forbedringer for homo- og biseksuelle på nogen områder. Tværtimod – de var oprindeligt (Dansk Folkeparti undtaget – de eksisterede ikke) stærkt imod det registrerede partnerskab. Og når de en enkelt gang i mellem har talt om homorettigheder har det drejet sig om, at de ikke ønskede at afskaffe vores rettigheder (tak for det!), men altid rettigheder de oprindeligt var i mod! Der har selvfølgelig været enkeltpersoner, der har udgjort de modige undtagelser fra dette billede, men det var et dystert billede af situationen, der tegnede sig, da valget i 2001 var overstået.

I denne situation var der tilsyneladende kun én måde, hvorpå et flertal for at fjerne forbuddet kunne dannes: En gruppe af borgerlige politikere skulle vælge at stemme sammen med en samlet opposition til venstre for regeringen om at afskaffe forbuddet.

LBL valgte derfor i løbet af 2002 at begynde en strategi, der gik ud på at forsøge målrettet at få de borgerlige politikere i tale ud fra tanken, at det er dem, hvis synspunkter, der skal flyttes, man skal i dialog med. Venstrefløjen var i forvejen stort set blevet enige om, at forbuddet skulle afskaffes, så fokus i lobbypolitiken måtte være at få højrefløjen i tale. Og når man kiggede hen over den borgerlige fløj, så var der et markant sted at sætte ind – partiet Venstre, hvis ideologi om liberalisme og frihed til forskellighed altid havde stået i en bizar modsætning til beslutninger om, hvilke grupper der måtte få børn og hvilke der skulle forsøges forhindret i at få børn via tvang og forbud.

Den indre modsætning i Venstre skulle altså bearbejdes, så de der hele tiden havde haft svært ved at forstå at et sådant forbud skulle være liberal politik kunne bruge deres holdninger i afstemninger i Folketingssalen. De skulle på den ene side hjælpes med viden og argumenter, der gav mening ud fra et liberalt udgangspunkt. Og på den anden side skulle der skabes rum på den borgerlige fløj til ikke kun formelt at kunne stemme imod flertallet, men også mere ”følelsesmæssigt” at det ikke blev set som en stærk modsætning til partiet Venstres ståsted at gå ind for homorettigheder.

Strategien var baggrunden for en række tiltag fra LBL i de forløbne år siden 2002. Adskillige homopriser er blevet givet til Venstrepolitikere, mest markant selvfølgelig til Anders Fogh Rasmussen, der i 2004 modtog prisen som ”Årets Laks”. Men også Jens Rohde har stået på Rådhuspladsen og taget i mod en pris fra LBL på vegne af prisvinderen daværende Århus-borgmester Louise Gade. Der blev lavet plakat med LBL og Venstres Ungdom som fælles afsender på et budskab om ”Ja til homoseksuel adoption”. Og op til seneste Folketingsvalg lavede LBL en smiley-ordning hvis hovedfokus var at bringe enkeltkandidaters holdninger til homopolitik frem, så homo- og biseksuelle kunne stemme på en af de kandidater, der aktivt bekendte sig til lige rettigheder til os – en service der særligt var relevant for de homo- og biseksuelle der ville stemme borgerligt, hvor de ellers med stor sandsynlighed ville stemme på en modstander af homorettigheder.

Alle disse initiativer er igennem årene blevet stærkt udskældt af dele af homomiljøet. LBL havde helt mistet grebet i nogles øjne, når vi i ramme alvor troede, at man kunne få noget som helst igennem med borgerlige stemmer. Næ, vi skulle hellere have droppet den partipolitiske neutralitet og bekendt os til en venstrefløjsideologi og kæmpet sammen med venstrefløjen for et andet flertal i Folketinget. De lesbiske måtte så bare vente på bedre tider, mens vi gav op overfor den konkrete sammensætning af Folketinget, der umuliggjorde et flertal udenom borgerlige politikere. Men omvendt var LBL’s holdning at homopolitik i sig selv hverken var højre- eller venstreorienteret og, at hvis man rent faktisk tog lesbiskes mulighed for kunstig befrugtning alvorligt, så var der ikke plads til for fine følelser og unuancerede fjendebilleder om ”de borgerlige”. Vi var nødt til at forsøge at tro på, at der blandt de borgerlige fandtes folk, der tog de klassiske borgerlige frihedsidealer alvorligt og ikke kun var liberale, når emnet drejede sig om økonomi- og skattepolitik.

Det er svært at få armene ned igen fra den begejstring, der lige nu går igennem homo-miljøet. Tænk engang, at det er lykkedes mod alle odds, sådan som det så ud i 2001. Først og fremmest takket være hver enkelt af de Folketingsmedlemmer, der stemte for fjernelsen af forbuddet i både 2. og 3. behandlingen i Folketinget. Man kunne trække masser af navne frem, men hver en stemme var bogstaveligt talt nødvendig, så at takke de få Venstre-folk særskilt som dem, der gjorde udfaldet ville være lige så forkert som det omvendte. Men det, der så umuligt ud i slutningen af 2001 er nu endelig blevet en realitet: En samlet opposition til venstre for regeringen har sammen med en hel gruppe af ægte liberale fra partiet Venstre stemt for at afskaffe forbuddet mod lægeligt assisteret kunstig befrugtning af lesbiske.

I hvilket omfang LBL’s strategi har gjort udfaldet er selvsagt umuligt at afgøre. Men det er også umuligt at påstå, at vi ikke har forsøgt netop det, der nu er lykkedes.

Advertisements