2005-06 B 61 : Adoption

Forslag til folketingsbeslutning om ligestilling med hensyn til fremmedadoption af danske og udenlandske børn.

Fremsat den 10. januar 2006 af Simon Emil Ammitzbøll (RV), Lissa Mathiasen (S), Kamal Qureshi (SF) og Majbrit Berlau (EL)

 

Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag, som giver registrerede partnere adgang til at adoptere danske og udenlandske børn

– efter samme procedurer og godkendelseskrav, som gælder for ægtefæller og enlige

– under forudsætning af, at der med hensyn til adoption af udenlandske børn forligger en bilateral aftale mellem de pågældende donorlande og Danmark om adoption til par i registreret partnerskab.

Bemærkninger til forslaget

1. Beslutningsforslagets formål

Beslutningsforslaget er en uændret genfremsættelse af B 155 (folketingsåret 2003-04). Der henvises til beslutningsforslag nr. B 155 (folketingsåret 2003-04), se Folketingstidende 2003-04, forhandlingerne side 9034 og 10979, tillæg A side 6759 og 6762 og tillæg B side 1948.

Beslutningsforslagets hensigt er at ligestille par i registreret partnerskab med ægtepar med hensyn til fremmedadoption af danske og udenlandske børn.

I forbindelse med adoption af udenlandske børn skal det imidlertid være en forudsætning, at der er indgået en bilateral aftale mellem de danske adoptionsmyndigheder og de pågældende donorlande om, at børn kan adopteres til par i registreret partnerskab.

Forslagsstillerne ønsker at medvirke til, at registrerede pars egnethed som adoptivforældre kan blive vurderet på samme måde som ægtepars, dvs. at homoseksuelle pars egnethed skal bero på en konkret vurdering efter de gældende procedurer. Homoseksuelle par bør have en ret til at blive vurderet.

Millioner af børn i verden lever under kummerlige forhold, og kun en stor indsats mod fattigdoms- og ulighedsproblemer kan afhjælpe dette. Men den foreslåede ændring af adoptionslovgivningen vil være et positivt skridt, således at nogle af disse børn kan tilbydes en tryg og kærlig opvækst

Homoseksuelle er ligeså egnede som heteroseksuelle til at give børn et stabilt hjem og den nødvendige kærlighed og omsorg. Det er derfor i barnets interesse, at det gives muligheden for en opvækst i en god og tryg familie også selv om familieformen ikke svarer til en traditionel kernefamilie.

2. Gældende lovgivning

Folketingets vedtagelse af loven om registreret partnerskab i 1989 blev et gennembrud for homoseksuelles vilkår i Danmark. Loven har på mange områder sikret ligestilling mellem homoseksuelle par, der har indgået registreret partnerskab, og heteroseksuelle par, der har indgået ægteskab. I 1999 vedtog Folketinget en ændring af loven, der bl.a. gjorde stedbarnsadoption mulig (lov nr. 360 af 2. juni 1999). Med denne anerkendelse af homoseksuelle forældre vil det være rimeligt nu at tage skridtet fuldt ud og gennemføre en lovgivning, der også giver homoseksuelle ret til fremmedadoption af både danske og udenlandske børn.

3. Lovgivningen i Sverige og Storbritannien

Storbritannien og Sverige har for nylig vedtaget en lovgivning, der giver homoseksuelle par adgang til adoption. Forud for den svenske beslutning gennemførte det svenske justitsministerium i 2001 en omfattende undersøgelse af, hvorvidt homoseksualitet er en omstændighed, der sagligt kan begrunde særbehandling i forbindelse med retligt forældreskab. I undersøgelsens sammenfatning af resultaterne hedder det blandt andet: »Den samlada forskningen visar att barn med homosexuella föräldrar har utvecklats psykologiskt och socialt på liknande sätt som de barn de jämförts med. Inga skillnader har heller fremkommit vad gäller barnens könsutveckling. För en del barn kan det i vissa skeenden av uppväxten uppstå konflikter som är relaterade till föräldrarnas homosexuella läggning. Det handlar främst om att de i tidliga tonåren kann upp­leva föräldrarnas homosexuella läggning problematisk sett i relation till kamratgrupper och jämnåriga. Forskningen visar att barns förmåga att hantera sådanna konflikter är beroende av hur relationen är till föräldrarna. Barn som växer upp i en kärleksfull miljö där barnet står i centrum for föräldrarnas kärlek och omsorg har goda förudsättninger att hantera kriser och konflikter av detta slag. «

Selv om der ikke er gennemført tilsvarende danske undersøgelser, vil man uden videre kunne forvente samme resultater i Danmark som i Sverige, da landene i mange henseender ligner hinanden.

Det er væsentligt at bemærke, at lovforslaget – ud over at give homoseksuelle adgang til at adoptere – også har en stor signalværdi, idet familier med homoseksuelle forældre anerkendes og accepteres i lovgivningen. Lovforslaget sender således et klart og tydeligt signal om mangfoldigheden i familieformerne i samfundet.

4. Procedurer og godkendelseskrav

Det foreslås, at de gældende procedurer og godkendelseskrav i forbindelse med adoption skal gælde på fuldstændig tilsvarende vis for adoption til registrerede partnere. Det vil sige, at bl.a. følgende regler finder anvendelse:

Det er et grundlæggende krav for, at man kan få lov til at adoptere, at adoptionen kan antages at være til gavn for den, som man ønsker at adoptere. Vurderingen af, om adoptionen er til gavn for barnet, sker på baggrund af en undersøgelse af adoptanternes (dvs. dem, der søger om at adoptere) og barnets forhold. For at adoptere skal man normalt være fyldt 25 år. Hvis man er gift, kan man kun adoptere sammen med sin ægtefælle, og kun ægtefæller kan adoptere sammen (efter beslutningsforslaget ligestilles registreret partnerskab med ægteskab). Et par, der lever i papirløst forhold, kan derfor ikke adoptere sammen.

For at blive godkendt som adoptant skal man opfylde nogle generelle godkendelseskrav, ligesom man efter en konkret vurdering skal kunne anses for egnet til at opfostre et adoptivbarn. Der gælder bl.a. følgende generelle godkendelseskrav:

– Der må højst være 40 års aldersforskel mellem barnet og ansøgerne

– Ansøgere, der ønsker at adoptere sammen, skal have boet sammen i minimum 2½ år, når de indgiver ansøgningen, og de skal være gift (efter beslutningsforslaget alternativt indgået registreret partnerskab) på tidspunktet for godkendelsen

– Ansøgernes bolig skal være egnet til at danne ramme for opfostring af barnet

– Ansøgerne skal have forsvarlige økonomiske forhold.

5. Donorlandenes mulighed for at tage forbehold

I forbindelse med adoption af børn fra andre lande er der i forslaget lagt op til, at donorlandene kan tage forbehold for, at homoseksuelle skal kunne adoptere. Det er allerede sådan i dag, at donorlandene indgår en aftale med Danmark, hvor begge parter kan tage forbehold. Sådan skal det naturligvis også være i fremtiden. Begge parter skal selvfølgelig have noget at skulle have sagt i den sammenhæng. I Sverige gælder samme princip. I den forbindelse har det typiske svar desværre været, at donorlandet ikke ønsker at bortadoptere til homoseksuelle, men at Sveriges regler på den anden side ikke vil få konsekvenser for heteroseksuelles mulighed for adoption.

6. Homoseksuelle pars mulighed for at blive plejeforældre

Homoseksuelle par skal på samme vilkår som heteroseksuelle par have mulighed for at blive plejeforældre. Socialministeren oplyste under behandlingen af det af Det Radikale Venstre i 2002-03 fremsatte beslutningsforslag B 65, at der ikke er nogen retlige begrænsninger, der hindrer homoseksuelle pars mulighed for at blive plejefamilier. Kommunen skal foretage en konkret vurdering af den enkelte families kvalifikationer med henblik på at kunne give en generel godkendelse af egnethed. Godkendelsen kan gives på baggrund af en undersøgelse af plejefamiliens familiemæssige, uddannelsesmæssige og arbejdsmæssige forhold. Socialministeren oplyste endvidere, at Kommunernes Landsforening har oplyst, at Kommunernes Landsforening ikke er bekendt med, om der er en praksis i kommunerne, som udelukker homoseksuelle pars mulighed for at blive godkendt som plejefamilier på baggrund af familiemæssige forhold.

Selv om der således ikke er nogen retlige begrænsninger, der hindrer homoseksuelle pars mulighed for at blive plejefamilier, tilkendegav S, SF, RV og EL i udvalgsbetænkningen over B 65, at der kunne være god grund til at få præciseret reglerne. Formålet hermed skal være at undgå, at der i praksis i kommunerne og hos homoseksuelle par, som overvejer at søge godkendelse som plejefamilie, kan opstå tvivl om retstilstanden på dette punkt. S, SF, RV og EL opfordrede i udvalgsbetænkningen over B 65 socialministeren til, at det i vejledningen om særlig støtte til børn og unge udtrykkeligt præciseres, at det ved godkendelse som plejefamilie er uden betydning, om plejeforældrene er et homoseksuelt par.

Forslagsstillerne fastholder denne opfordring.

Advertisements