Ministerens opdrag til Etisk Råd

Indenigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussens spørgsmål til Etisk Råd. Led i forberedelserne til revision af lov om kunstig befrugtning (2005-06 L151).

 

_____________________________________________________

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

14. december 2004

 

Videre overvejelser om ændringer i loven om kunstig befrugtning

Følgende elementer kunne danne grundlag for nærmere drøftelser om ændringer i ovennævnte lov:

1. Fastsættelse af en bestemmelse om, at der i det offentlige sygehusvæsen kun må ydes behandling med kunstig befrugtning til en kvinde, der er gift eller lever i et ægteskabslignende forhold med en mand og kun med henblik på at få ét barn.

2. Sygehusvæsenet kan – såfremt parret allerede har nedfrosne æg fra den 1. behandlingscyklys – foretage oplægning af æg med henblik på, at parret eventuelt kan få barn nummer 2 (svarende til praksis i dag).

3. Ophævelse af parforholdskravet ved en læges behandling i privat regi. I dette tilfælde bliver der tale om selvfinansiering. Konsekvensen af forslaget vil være, at det ikke længere er forbudt læger at behandle enlige kvinder med kunstig befrugtning. Én af problemstillingerne er, at der i disse tilfælde hverken findes en ”social” far eller en ”genetisk” far, således som det er tilfældet ved behandling med donorsæd i et heteroseksuelt parforhold, hvor der i udgangspunktet eksisterer en ”social” far. Denne situation vil kunne afhjælpes ved at ophæve donoranonymiteten for sæddonor i disse situationer, således at børn født af enlige kvinder eller i lesbiske parforhold senere i livet vil få mulighed for at få kendskab til deres genetiske fars identitet.

4. Bemyndigelse til indenrigs- og sundhedsministeren til at fastlægge kriterier for forældreegnethed som adgang til behandling med kunstig befrugtning på grundlag af en konkret vurdering. Der skal tages udgangspunkt i kriteriet om åbenbar tvivl om parrets mulighed for at tage vare på et barn efter fødslen. En læges opgave i forbindelse med påbegyndelse af behandling med kunstig befrugtning vil derfor ikke være at tage positivt stilling til parrets forhold. Kriterierne skal nærmere defineres og klageadgang vurderes.

5. Tilladelse til, at kvinder kan donere æg, uden at de selv er i fertilitetsbehandling. Ordningen kan indrettes på forskellige måder. Én af mulighederne er, at forældreparret (kvinden) ikke kan få oplysninger om donor, ligesom donor heller ikke skal få oplysninger om parret (kvinden). Andre muligheder vil være at tillade donation fra en af parret (kvinden) kendt donor. Det skal samtidig overvejes, om der skal opstilles særlige kriterier for ægdonation dels af sundhedsfaglig art (hormonstimulation, alder) dels af mere etisk tilsnit, for eksempel spørgsmålet om at begrænse ægdonation til de kvinder, der allerede har fået børn. Det kan også indgå i overvejelserne, om ændring af donationsreglerne kan skabe risiko for handel med æg, hvilket kan gøre krydsdonation betænkelig. Det kan endvidere overvejes at ophæve donoranonymiteten for ægdonor, således at et kommende barn på et senere tidspunkt i livet vil kunne få oplysninger om sine genetiske forhold.

6. Den maksimale opbevaringstid for nedfrosne æg kunne forlænges fra 2 til 5 år. Nedfrosne æg er underkastet andre bestemmelser i lovgivningen end opbevaringstidens længde. Der findes eksempelvis krav om destruktion i tilfælde af dødsfald eller skilsmisse, regler om donation til anden kvinde, bestemmelser om samtykke ved do-nation til forskning etc. For at sikre overholdelse af disse bestemmelser kunne der fastsættes en maksimal opbevaringsfrist på 5 år efter udtagningen, selv om denne tidsfrist ikke kan begrundes rent sundhedsfagligt.

7. Donoranonymiteten for ægdonation kan overvejes ophæve, jf. oven-or under punkt 5. Donoranonymiteten for sæddonation til hetero-seksuelle par kan overvejes fastholdt. Donoranonymiteten for sæd-donation ved behandling med kunstig befrugtning af en enlig kvinde kan overvejes ophævet, jf ovenfor under punkt 3.

Advertisements