2003-04 L 37 Klageorgan

2003-04 L 37: Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.(Gennemførelse af direktiv om etnisk ligebehandling og beskæftigelsesdirektivet)

Fremsat den 21. oktober 2003 af Anne-Marie Meldgaard (S), Bjarne Laustsen (S), Jan Petersen (S), Lone Møller (S) og Ole Vagn Christensen (S)

[LBL: Lovforslaget er identisk med beskæftigelsesministerens forslag 2003-04 L 40 bortset fra nærværende forslags indføring af Nævnet for Ligebehandling på Arbejdsmarkedet. Dette nævn dækker alle diskriminationsårsager og altså implicit også forskelsbehandling på grun af seksuel orientering. Forslaget blev trukket tilbage og ministeren indførte et snævert klageorgan i sit forslag, nemlig at udvide mandatet for Klagekommiteen ved Institut for Menneskerettigheder til at kunne behandle sager om forskelsbehandling på arbejdsmarkedet på grund af etnisk tilhørsforhold. Andre diskriminationsarsager er dermed ikke omfattet.

Nedenfor bringes de uddrag, der vedrører forslaget til et nævn.]

[…]

13. Efter § 8 indsættes som nyt kapitel:

»Kapitel 4 a

Nævnet for Ligebehandling på Arbejdsmarkedet

§ 8 a. Nævnet for Ligebehandling på Arbejdsmarkedet består af en formand og 4 andre medlemmer, der sammen med suppleanter for disse udpeges af beskæftigelsesministeren for 3 år ad gangen. Formanden udpeges dog første gang for en periode på 4 år. Genudpegning kan finde sted. Formanden skal være dommer. 2 af de øvrige medlemmer skal have bestået juridisk kandidateksamen, og 1 af disse medlemmer skal have særlig viden om ligebehandling i henhold til kriterierne i § 1, stk. 1. De 2 andre medlemmer skal have særlig viden om arbejdsmarkedsforhold og udpeges tillige med deres suppleanter af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra henholdsvis Dansk Arbejds­giver­forening og Landsorganisationen i Danmark.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren udpeger et antal næstformænd samt yderligere medlemmer, hvis dette skønnes nødvendigt.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter nævnets forretningsorden.

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren stiller sekretariat til rådighed for nævnet.

§ 8 b. Nævnet kan behandle sager om påstået forskelsbehandling efter denne lov. Nævnet kan endvidere behandle sager om overtrædelse af § 7, stk. 2. Nævnet kan tilkende godtgørelse, jf. § 7, stk. 1 og 2.

Stk. 2. Nævnet kan endvidere behandle klager fra en lønmodtager om brud på bestemmelser i kollektive overenskomster, der indeholder tilsvarende pligt til ligebehandling, jf. § 1, stk. 6, hvis den pågældende godtgør, at vedkommende faglige organisation ikke agter at iværk­sætte fagretlig behandling af kravet.

Stk. 3. Nævnet kan ikke behandle klager, der kan indbringes for en anden forvaltningsmyndighed, før denne har truffet afgørelse i sagen.

Stk. 4. Nævnet kan ikke behandle klager, der verserer ved domstolene.

Stk. 5. Så længe en sag verserer ved nævnet, kan sagens parter ikke anlægge sagen ved domstolene.

§ 8 c. Nævnet kan afvise sager, der ikke skønnes egnede til behandling ved nævnet.

Stk. 2. Nævnet kan afvise at behandle en klage, hvis det må anses for åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i sagen.

§ 8 d. Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2. Nævnets afgørelser protokolleres og offentliggøres. Er en beslutning ikke enstemmig, indføres tillige oplysning om stemmeafgivelsen.

§ 8 e. Når nævnet har truffet afgørelse i en klagesag, kan hver af parterne indbringe sagen for domstolene.

Stk. 2. Hvis nævnets afgørelser eller forlig, der er indgået for nævnet, ikke efterleves, skal be­skæftigelsesministeren på klagerens anmodning og på dennes vegne indbringe sagen for dom­stolene.

§ 8 f. Nævnet afgiver én gang årligt en beretning om sin virksomhed.«

[…]

Bemærkninger til lovforslaget

[…]

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

[…]

Til nr. 13

Under førstebehandlingen af lovforslag L 152 i folketingsåret 2002-03 fremhævede en række ordførere problemet ved, at lov­forslaget ikke indeholdt en klageadgang. Af debatten under førstebehandlingen fremgik det fejlagtigt, at den manglende klageadgang kun skulle være et problem på arbejdspladser uden overenskomstdækning, da klager ellers ville kunne behandles fagretligt. Men den manglende mulighed for fagretlig behandling kan også være et problem på de virksomheder, der er dækket af overenskomst. Således er der blandt dårligt integrerede indvandrere en lavere organisations­procent end på arbejdsmarkedet generelt. Oprettelse af et klageorgan vil kunne styrke disse gruppers integration på arbejdsmarkedet. Der forslås derfor indsat et nyt kapitel 4 a, der særlig vedrører oprettelse af et nævn for ligebehandling på arbejdsmarkedet.

Til § 8 a, stk. 1

I stk. 1 foreslås, at der etableres et klagenævn for forskelsbehandling, der betegnes »Nævnet for Ligebehandling på Arbejdsmarkedet«, og som består af en formand og fire andre medlemmer udpeget af beskæftigelsesministeren. Ministeren udpeger tillige suppleanter for disse. Formanden skal være dommer. Under hensyn til nævnets særlige sagsområde foreslås det, at to af medlemmerne skal have bestået juridisk kan­di­dat­eksamen, og et af disse medlemmer skal have særlig viden om ligebehandling i henhold til kriterierne i lovens § 1, stk. 1.

Ved udpegning af formand og de to nævnte medlemmer af nævnet kan ministeren rådføre sig med relevante organisationer m.v., herunder organisationer, der varetager etniske minoriteters interesser. Det bør ved udpegning tilstræbes, at mindst ét af medlemmerne er af anden etnisk oprindelse end dansk, ligesom det bør tilstræbes, at begge køn er repræsenteret i nævnet.

Klagenævnets to øvrige medlemmer skal have særlig viden om arbejdsmarkedsforhold. Disse to medlemmer samt suppleanter for disse udpeges af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark.

Klagenævnets medlemmer udpeges for tre år ad gangen. Dog udpeges formanden første gang for fire år, så der sikres en vis kontinuitet i nævnet med forskudte udpegningsperioder. Medlemmerne kan alle genudpeges.

Nævnet for Ligebehandling på Arbejdsmarkedet vil udgøre en del af den offentlige forvaltning og er dermed om­fattet af de almindelige forvaltningsretlige regler, herunder forvaltnings- og offentlighedsloven. Dette indebærer bl.a., at nævnet har pligt til at begrunde sine afgørelser, ligesom nævnet under sin sagsbehandling skal foretage partshøring.

Eftersom nævnet er omfattet af den almindelige forvaltningslovgivning, vil nævnet være under­lagt officialprincippet, hvilket indebærer, at nævnet inden for rammerne af sit virke har pligt til at søge sagen oplyst i fornødent omfang, eventuelt i samarbejde med andre forvaltnings­myndigheder, før det træffer afgørelse i en sag. Dette omfatter såvel sagens retlige som faktiske forhold. Nævnet kan anmode private om oplysninger til brug for sagens behandling. Nævnets oplysningspligt skal først og fremmest søges varetaget via partshøring af såvel klager som ind­klagede.

Såfremt en person, der anser sig for krænket, alene fremsætter en generel påstand om ulovlig forskelsbehandling, vil nævnet – uanset princippet om delt bevisbyrde som fastslået i den foreslåede § 7 a – have pligt til at undersøge denne påstand så langt, som det er nødvendigt i den enkelte sag, for at træffe en forsvarlig og materielt rigtig afgørelse. Det kan som udgangspunkt ikke forlanges, at den person, der anser sig for krænket, skal underbygge en påstand om, at der er udøvet forskels­behandling med f.eks. skriftligt bevismateriale, såfremt nævnet selv kan fremskaffe de nødven­dige oplysninger.

Når sagen er oplyst i fornødent omfang, skal nævnet – i forbindelse med, at nævnet træffer afgørelse i sagen – anvende princippet om bevisbyrdens fordeling, som dette er fastslået i den foreslåede § 7 a. Der henvises herved til bemærkningerne til den foreslåede § 7 a under nr. 12.

Omkostninger ved nævnets behandling afholdes af nævnets midler. Nævnsbehandlingen er såle­des gratis for parterne. Hvis parterne selv har udgifter i forbindelse med sagen, f.eks. til advokat­salær, vil det dog være nævnet uvedkommende. Nævnet kan således heller ikke pålægge en ta­bende part at godtgøre modpartens eventuelle omkostninger.

Nævnet forslås sammensat på samme måde, som et mindretal i ligebehandlingsudvalget foreslog i betænkning nr. 1422/02.

Til § 8 a, stk. 2

Bestemmelsen har til formål at sikre, at beskæftigelsesministeren kan udpege et antal næstformænd samt yderligere medlemmer i tilfælde af et stort antal sager for nævnet. Udpegningen udføres efter samme retningslinjer som anført i den foreslåede bestemmelses stk. 1.

I så fald medvirker ved nævnets behandling af en sag formanden eller en af næstformændene samt et antal yderligere medlemmer sammensat efter retningslinjerne i den foreslåede bestemmelses stk. 1.

Til § 8 a, stk. 3

Beskæftigelsesministeren fastsætter en forretningsorden for nævnet, der bl.a. kan indeholde nærmere regler for nævnets sagsbehandling og procesforudsætninger i øvrigt, herunder sagens rejsning og forberedelse, sekretariatets rådgivning, klagefrister, tilbagekaldelse af en klage, afvisning af en klage, opsættende eller suspensiv virkning, nova, nævnsbehandlingen, regler om afstemning og beslutningsdygtighed, genoptagelse og offentliggørelse af afgørelser. Det er endvidere hensigten, at forretningsordenen skal indeholde regler om, at nævnet skal udøve sin virksomhed på skriftligt grundlag. Nævnet vil således ikke kunne foranstalte bevisførelse, herunder vidneafhøring m.v.

Til § 8 a, stk. 4

Beskæftigelsesministeren stiller sekretariat til rådighed for nævnet. Medarbejdere, der varetager sekretariatsopgaver for nævnet, er alene underlagt nævnets instruktionsbeføjelse i forhold til dette arbejde.

Til § 8 b, stk. 1

I stk. 1 fastsættes klagenævnets kompetence.

Det forslås, at nævnet kan behandle sager om forskelsbehandling på grundlag af de kriterier, der er omfattet af loven, jf. den foreslåede § 1.

Dette indebærer, at nævnet kan udtale sig om, hvorvidt forbuddet mod forskelsbehandling efter nævnets opfattelse er overtrådt i den enkelte sag.

Nævnet skal ikke behandle sager, der hører under det fagretlige system. Dette er i overensstem­melse med lovens anvendelsesområde i øvrigt, jf. det foreslåede § 1, stk. 6, og anden lovgivning om ligestilling i øvrigt, jf. lov om ligestilling af kvinder og mænd, lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselsorlov m.v. og lov om lige løn til mænd og kvinder, idet disse love viger for tilsvarende regler om ligebehandling i kollektive overenskomster.

Nævnet kan dog behandle klager om forskelsbehandling på arbejdsmarkedet fra organiserede arbejdstagere, som ikke får bistand fra deres faglige organisation, jf. det foreslåede § 8 a, stk. 2, ligesom arbejdstagere, der ikke er fagligt organiseret eller omfattet af en kollektiv overenskomst, kan rejse en sag for nævnet.

Nævnet kan tage stilling til enhver sag vedrørende overtrædelse af forbuddet mod forskelsbe­handling inden for lovens anvendelsesområde, jf. den foreslåede § 1.

Nævnet kan endvidere behandle sager om overtrædelse af forbuddet mod repressalier, jf. den foreslåede § 7, stk. 2.

Det foreslås endvidere, at nævnet kan træffe afgørelse om godtgørelse.

Nævnet kan ikke træffe afgørelse om erstatning. Nævnet kan endvidere ikke træffe afgørelse om bødestraf. Såfremt klageren ønsker at nedlægge påstand herom, må sagen føres for de alminde­lige domstole.

Til § 8 b, stk. 2

Nævnet kan behandle klager fra en lønmodtager om brud på bestemmelser i kollektive overens­komster om forskelsbehandling, hvis klageren godtgør, at der ikke iværksættes fagretlig behandling af klagen. Dette svarer til princippet i bestemmelsen i arbejdsretsloven § 11, stk. 2, hvoraf det fremgår, at en lønmodtager kan anlægge sag ved de al­mindelige domstole om påståede løntilgodehavender m.v., såfremt den pågældende godtgør, at vedkommende faglige organisation ikke agter at iværksætte fagretlig behandling af kravet. Hen­sigten med bestemmelsen er at sikre, at personer, der føler sig forskelsbehandlet, kan få behandlet en sag ved nævnet, når sagen ikke vil blive behandlet af fagretlig vej.

Til § 8 b, stk. 3.

Nævnet kan ikke behandle klager, der kan indbringes for en anden forvaltningsmyndighed, før denne har truffet afgørelse i sagen.

Til § 8 b, stk. 4.

Nævnet kan ikke behandle en sag, der allerede verserer ved domstolene.

En klager kan altid trække sin klage tilbage og derved stoppe nævnsbehandlingen, såfremt klage­ren ønsker, at sagen enten ikke skal behandles eller skal behandles i andet forum. Dette kan – hvis kla­geren ønsker det – komme på tale, såfremt den faglige organisation tilkendegiver, at den uanset en tidligere beslutning om ikke at ville føre sagen i det fagretlige system nu er indforstået med at iværksætte fagretlig behandling.

Til § 8 b, stk. 5.

Sagens parter kan ikke anlægge sagen ved domstolene, så længe sagen verserer for nævnet. Be­stemmelsen har til formål at beskytte klageren mod at blive frataget den mere lempelige adgang til prøvelse af sagen, som nævnsordningen indebærer, ved at indklagede indbringer sagen for domstolene.

Bestemmelsen er ikke til hindrer for, at klageren selv trækker sin klage tilbage og herefter an­lægger sag ved domstolene.

Til § 8 c, stk. 1.

Det foreslås, at nævnet kan afvise sager, der ikke skønnes egnede til behandling ved nævnet.

Som anført i bemærkningerne til det foreslåede § 8 a, stk. 3, forudsættes nævnet alene at behandle sager på skriftligt grundlag. Nævnet kan således bl.a. ikke foranstalte bevisførelse, herunder afhøring af parter og vidner.

Nævnet vil derfor skulle afvise klager, hvis behandling forudsætter en egentlig bevisførelse. Nævnet må også i øvrigt afvise sager, som skønnes mere egnede til behandling ved domstolene, eller som det i øvrigt må give anledning til betænkelighed at behandle i nævnet. Dette vil eksem­pelvis efter omstændighederne kunne være tilfældet, for så vidt angår afskedigelsessager.

Til § 8 c, stk. 2.

Nævnet kan endvidere afvise at behandle en sag, hvis det må anses for åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold.

Der vil i nævnets forretningsorden kunne fastsættes regler, hvorefter sekretariatet bemyndiges til at træffe afgørelse om afvisning af klager efter bestemmelsen.

Til § 8 d, stk. 1.

Nævnet skal efter forslaget træffe administrativt endelige afgørelser i sager om forskelsbe­handling efter loven. Når nævnet har afgjort en sag om forskelsbehandling, kan dette spørgsmål ikke efterfølgende prøves ved andet administrativt organ, hvorimod spørgsmålet kan prøves ved domstolene.

Til § 8 d, stk. 2.

Nævnets afgørelser protokolleres og offentliggøres. Nævnet er, som nævnt under bemærknin­gerne til den foreslåede § 8 a, bl.a. underlagt reglerne i forvaltningsloven og dermed også reglerne om tavsheds­pligt. Afgørelserne vil derfor blive anonymiseret inden offentliggørelse. Det vil blive fastsat i forretningsordenen, at afgørelserne skal indeholde oplysninger om stemmeafgivelsen, hvis afgø­relsen ikke er truffet enstemmigt, for derved at give sagens parter mulighed for at lade udfaldet af stemmeafgivelsen indgå i overvejelserne om, hvorvidt sagen skal indbringes for en domstol.

Til § 8 e, stk. 1.

Nævnet træffer endelige administrative afgørelser. Sagen kan på sædvanlig vis efterfølgende indbringes for domstolene, hvorved der sker en ny prøvelse af sagens faktiske og retlige forhold, uafhængigt af nævnets afgørelse, og hvor der eventuelt vil kunne fremlægges nye oplysninger.

Til § 8 e, stk. 2.

Hvis en afgørelse fra nævnet ikke efterleves, skal beskæftigelsesministeren, hvis klageren anmo­der herom, indbringe sagen for domstolene. Hensigten er at sikre en effektiv gennemførelse af nævnets afgørelser. Klageren skal efter forslaget henvende sig til beskæftigelsesministeren og anmode om, at sagen bringes for domstolene. Ministeren kan ikke af egen drift indbringe en sag for domstolene.

Til § 8 f.

Det foreslås, at nævnet én gang årligt afgiver en beretning om sin virksomhed, hvilket skal med­virke til at synliggøre nævnets praksis og omfanget af sager om forskelsbehandling efter loven. Endvidere kan de årlige beretninger være med til at give Folketinget et kvalificeret beslutningsgrundlag, når Nævnet for Ligebehandling på Arbejdsmarkedet skal revideres efter tre år. Den årlige beretning omhandler nævnets virksomhed generelt, hvorfor det ikke alene er afgørelser, der vil indgå i beretningen, men tillige nævnets rådgivningsvirksomhed, afviste klager og lign.

[…]

Advertisements