Ny børnelov – ikke for regnbuefamilierne

[Bragt på http://www.lbl.dk]

Af Søren Laursen

På trods af visse fremskridt cementerer den nye børnelov den heteroseksuelle kernefamilie. Og mødre, som ikke vil eller kan oplyse faderens navn, bliver nu automatisk kriminaliseret.

Med den nye børnelov har man bevæget sig i den rigtige retning i forhold til ugifte par: Man har fjernet den forældede sprogbrug med ‘uægte børn’ og indført en anerkendelsesprocedure, således forældrene nu blot skal skrive under på, at de vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet, og så er det det. Intentionen med loven er at fratage ægteskabet særstatus som udgangspunkt for en børnefamilie.

Det er et fremskridt i de tilfælde, hvor bøsser og lesbiske, får børn sammen og hvor faderen registreres som forælder.
Det ville have været tilfredsstillende, om en sådan procedure havde omfattet alle former for regnbuefamilier, så to personer altid uden videre kunne anerkendes som forældre, hvis de erklærede, de ville drage omsorg og ansvar for barnet. Men familien betragtes stadig for et anliggende for heteroseksuelle par.

Loven træder i kraft næste sommer.

Mor for retten
For lesbiske par og enlige, der får børn, er situationen blevet strammet. Hvis en kvinde ikke vil oplyse, hvem der er barnets far, skal statsamtet efter den nye lov sende moderen i retten. Hidtil har praksis været helt tilfældig: Statsamtet kunne beslutte at sende moderen til politiet. Det skete i nogle tilfælde, og typisk blev mødrene straffet med en mindre bøde. I andre tilfælde lod statsamtet sagen falde. Selv indenfor samme statsamt kunne behandlingen være tilfældig.

Det nye er, at sagen fremover skal henvises til retten. Det er i lovbetænkningen indskærpet, at sanktionerne ikke skal skærpes, så hvis moderen i retten nægter at oplyse faderens navn vil den straf, hun kan tildeles, være den samme som hidtil, hvilket vil sige en bøde i størrelsesordenen 500-2000 kr.

Det er stærkt utilfredsstillende, at disse mødre nu automatisk bliver kriminaliseret. Intentionen med stramningen af oplysningspligten er fra lovgivernes side, at sikre barnet har en far og en mor. Det ligger således i forlængelse af den dogmatiske institutionalisering af den heteroseksuelle kernefamilie, som vi har oplevet siden midten af 90-erne.

Søgsmålsret for far
Med den nye børnelov har mænd i begrænset udstrækning fået søgsmålsret, dvs. mulighed for at rejse en faderskabssag. Om det vil have betydning for de problemsager, der nogle gange opstår, når bøsser og lesbiske får børn sammen, er ikke helt indlysende. Den slags sager handler typisk om, at man efter barnets fødsel bliver uenige om, hvor meget plads faderen skal have i den nye familie. Der har været sager, hvor faderen ufrivilligt er blevet reduceret til sæddonor.

I loven tales om mænd, der har haft et seksuelt forhold til moderen, og det er et spørgsmål, hvordan man vil vælge at fortolke hjemmeinsemination. Juridisk er det umuligt at skelne mellem samleje og hjemmeinsemination, men problemstillingen er så sammensat, at det kan være svært at vurdere, hvordan praksis vil blive.

Reklamer