Bemærkninger til L183 – kunstig befrugtning

[Notat til Folketingets sundhedsudvalg ifm. LBLs foretræde for udvalget]

Bemærkning vedr.

L183 Forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning

i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v. (Opbevaringstid for nedfrosne æg)

Folketingssamlingen 1999-2000

 

Landsforeningen for bøsser og lesbiske skal i forbindelse med behandlingen af forslag til lov om ændring af lov kunstig befrugtning fremsætte følgende bemærkninger.

Ifølge §3 i lov om kunstig befrugtning kan behandling med kunstig befrugtning kun tilbydes en kvinde, der er gift eller lever i et ægteskabslignende forhold med en mand.

Som et led i det lovforberedende arbejde udarbejdede Det Etiske Råd betænkning vedrørende kunstig befrugtning (1995). Efter en grundig debat anbefalede et flertal i Rådet, at der ikke skulle indføres et forbud mod, at enlige og lesbiske skulle kunne behandles.

Under den indledende behandling af lovforslaget blev Det Danske Center for Menneskerettighederbedt om at svare på Sundhedsudvalgets spørgsmål nr. 24, forstået som spørgsmålet om, hvorvidt enlige og lesbiske skal have adgang til behandling. Centeret konkluderer i sit svarnotet (Eva Ersbøll, 02.05.1996), at det ikke kan siges, at Danmarks konventionsforpligtigelser (i forhold til f.eks. FN’s børnekonvention) går imod en sådan adgang. Altså, at konventionerne ikke kan bruges til at nægte enlige og lesbiske adgang til behandling.

Efter lovens ikrafttrædelse har Den Almindelige Danske Lægeforening i brev af 22.03.1999 til Landsforeningen udtalt, ‘at der er tale om en urimelig retstilstand, som marginaliserer en lille befolkningsgruppe ved at afskære den fra forsvarlig lægefaglig bahandling, hvortil kommer, at der er tale om en ordning, som det reelt er meget vanskeligt at håndhæve i praksis’.

Videnskabelige undersøgelser vedrørende børns opvækst hos lesbiske forældre viser, at der ikke er forskel mellem disse børn og andre børn. Der henvises til oversigtsrapporten Lesbian and Gay Parenting, American Psychological Association(1995) af Charlotte J. Patterson, Univ. of Virginia, som omfatter over 100 artikler (rapporten er nu tilgængelig på Internettet på adressen http://www.apa.org/pi/parent.html). Endvidere henvises til oversigtsartiklen ‘Homosexuella män och lesbiska kvinnor som föräldrar: En sammanfattning av aktuell forskning’, Nordisk Sexologi (1991) af Ernulf og Innala, som omfatter 60 artikler. Der findes nyere enkeltartikler, som er lavet blandt børn undfanget ved kunstig befrugtning af lesbiske, og som når samme konklusion

Der har været en omfattende offentlig debat om lesbiskes børnefamilier, og den urimelige situation forældre og børn i dag befinder sig i. Dette var f.eks. temaet i TV2’s dokumentarprogram ‘De Forbudte Børn’.

Der har været mange offentlige tilkendegivelser. Således afholdtes f.eks. en stor gallaforevisning af Riget II som markering mod §3.

Landsforeningen er bekendt med, at mange lesbiske i forbindelse med lovens ikrafttrædelse opgav at få flere børn, på trods af, det oprindeligt havde været hensigten. Det skyldes typisk, at man ikke har kunnet overskue eller villet overveje at finde en eller anden mand, som kunne inddrages i familien for at fungere som sæddonor.

Landsforeningen har en omfattende rådgivningsvirksomhed og præsenteres for alle typer problemer lesbiske og bøsser konfronteres med. Der er imidlertid ingen eksempler på problemer i forhold til f.eks. vuggestuer, børnehaver eller skolestart. Dette viser, at hverken forældre eller folk, der arbejder professionelt med børn i institutionerne, synes at opleve, at børnene har nogen problemer.

Endelig skal det bemærkes, at Folketinget i sidste samling vedtog en ændring af partnerskabsloven, således der kan foretages stedbarnsadoption indenfor det registrerede partnerskab. Denne ændring, som anerkender eksistensen af homoseksuelles børnefamilier og disses rettigheder, er blevet hilst velkommen af lesbiske med inseminations-børn.

Landsforeningen for bøsser og lesbiske mener,

  • at der er tale om forskelsbehandling af syge mennesker, når kvinder med f.eks. lukkede ægledere sorteres, således nogle kan blive behandlet, mens andre ikke kan.
  • at der er tale om et uregulerbart område, når der er tale om insemination med donorsæd, idet enhver er i stand til at gennemføge dette indgreb.
  • at lesbiske henvises til et uværdigt alternativ, når de afvises på klinikkerne og må skaffe sig en sæddonor selv – en løsning man næppe ville foreslå en heteroseksuel kvinde. Lesbiske ville i øvrigt ofte vælge en bøsse som donor. I dag er hver 20. bøsse hiv-positiv (Ugeskrift for Læger, 2. august 1999, p. 4438).
  • at der er tale om en utilstedelig retstilstand, når børn af lesbiske af Folketinget får at vide, at deres familieform er uønsket, og at man derfor vil forsøge at forhindre, at andre børn kommer i samme situation. Det tjener ikke barnets tarv.
  • at begrundelsen for forbudet i form af henvisning til barnets tarv er helt ubegrundet og uden hold i virkeligheden.

Landsforeningen mener derfor, at §3 skal ophæves.

LANDSFORENINGEN FOR BØSSER OG LESBISKE

Søren Laursen
Marianne Steenstrup

 

Bilag:

· Videooptagelse af De Forbudte Børn, TV2 (8 stk.)

· Uddrag af Redegørelse om Kunstig Befrugtning, Det Etiske Råd, 1995

· Notat fra Det Danske Center for Menneskerettigheder vedr. L200, 1996

· Brev fra Den Almindelige Danske Lægeforening, 1999

· L5 – Bilag 105

Advertisements