Politikermodstand mod klinik

[Bragt på http://www.lbl.dk]

Flere politikere udtaler, at de vil have stoppet den nye klinik, som bl.a. vil tilbyde insemination til lesbiske og enlige.

Af Søren Laursen, LBL, Retspolitisk udvalg

Nu som før får lesbiske børn. Forståelsen for dette er nu så langt, at Folketinget tidligere på året indførte adgang til stedbarnsadoption i det registrerede partnerskab. På den måde kan børn af f.eks. lesbiske få to juridiske forældre, og dermed nyde den sikkerhed i familien, som andre børn kan tage for givet. Allerede tidligere var homo-børnefamilierne anerkendt af det officielle Danmark, f.eks. ved beregning af børneydelser.

Gennem de sidste tredive år har lesbiske ofte fået børn via kunstig befrugtning. I 70’erne arrangerede lesbiske netværk af anonyme sæddonorer. Med fremkonsten af hiv og aids i 80’erne ophørte dette, idet lesbiske gik over til, i stedet at benytte klinikker. Der var ingenting, som forhindrede dette.

For mange politikere, er det, at lesbiske får børn, en anstødssten. Men med mindre man indfører Folketingets Samlejekontrol, som kan patruljere de danske dobbeltsenge, er der imidlertid ingen måder at styre, hvordan børnefamilier opstår.

I afmagt over ikke at kunne regulere dette uregulerbare område, har Folketinget kastet sig over loven om kunstig befrugtning. Heri indførte man i 1997 en §3, som forbyder læger at medvirke til kunstig befrugtning, hvis ikke kvinden lever i et ægteskabslignende forhold med en mand.

Dermed gjorde Folketinget Sundhedsministeriet til et propagandaministerium for den heteroseksuelle kernefamilie.

Politikere imod

Henriette Kjær (kons.) udtalte til TV2 Nyhederne mandag aften, at den nye klinik var imod lovens intention. Under hele debatten i Folketinget blev det imidlertid benyttet som argument mod §3, at det var forkert at lave en lov, som forbød læger at lave insemination, mens enhver anden frit kunne gøre det. Men et forslag om at udstrække loven til at omfatte alle, og ikke blot læger, blev stemt ned.

Margrete Auken talte i Nyhederne imod klinikken, fordi de resulterende børn ikke har nogen kendt far.

For mange politikere, er det et hovedproblem, at børnene ikke kender deres biologiske ophav. Men under behandlingen af loven om kunstig befrugtning, var der fremsat forslag om at fjerne donoranonymiteten. Dette forslag blev stemt ned. Så Folketinget har besluttet, at børn, der er blevet til ved kunstig befrugtning, ikke skal have kendskab til deres biologiske ophav.

Urimeligt at skyde på de lesbiske

Det er derfor helt urimeligt, at at det lige er de lesbiske, som skal stå for tur nu, mens det åbentbart er ligegyldigt med donoranonymiteten, hvis barnet lever i en heteroseksuel kernefamilie. Argumentet synes at være: Hvis barnet ikke umiddelbart kan se, at dets forældre ikke er dets biologiske forældre, så kan man åbentbart godt holde det for nar.

Ligegyldigt hvilke love, der bliver vedtaget, vil lesbiske blive ved med at få børn. Det er disse menneskers personlige valg. Med den nye klinik, kan det sikres, at det at insemination kan foregå i trygge rammer.

Hvis man mener, at det er vigtigt at kende sit biologiske ophav, så er det donoranonymiteten, man må angribe, ikke lesbiske.

Og hvis man ikke kan lide, at børn skal vokse op med homoseksuelle forældre, så må man komme ud af busken og sige det.

Advertisements