Historien om det registrerede partnerskab

Af Søren Laursen [Fra temanummer af Zink]

1. oktober 1989 var verdenspressen mødt op på Københavns Rådhus for at dække sensationen. Elleve bøssepar skulle den dag opnå, hvad ingen før havde opnået, nemlig at få papir på deres parforhold. Den dag trådte lov om registreret partnerskab i kraft, hvorved par af samme køn kunne få samme retlige status som ægtepar – med enkelte undtagelser. Ti år senere, fra den 1. juli i år, blev undtagelserne væsentligt reducerede.

Retlig regulering af samliv mellem personer af samme køn har været diskuteret meget længe. Skal man lave et rids af den udvikling, som førte frem til partnerskabsloven, må man træffe et pragmatisk valg af, hvor man vil begynde. Lad os her gå tredive år tilbage.

Da ægteskabsloven skal revideres ved udgangen af 60’erne – den tidligere lov var fra 1922 – er der en betydelig debat. SF fremsætter et forslag om, at faste samlivsforhold skal kunne anerkendes af overøvrigheden. Samlivsforholdet skal kunne bestå af personer af forskelligt eller samme køn, og det behøver ikke at inkludere et seksuelt samliv. For eksempel vil samboende søskende være omfattet.

Forslaget falder ikke i god jord. Et mere traditionelt forslag bliver vedtaget, men man anser debatten for vigtig og beslutter at nedsætte en kommission, ægteskabsudvalget af 1969, som skal overveje mere vidtgående ændringer af ægteskabsloven.

I LGBT Danmark, Forbundet af 1948, er der ikke den store interesse i ægteskabsinstitutionen. Man koncentrerer sig her om de konkrete problemer, bøsser og lesbiske står overfor, særligt i relation til arv, boligforhold og pension, og man mener, at løsningen på disse problemer skal findes indenfor lovgivningen på de enkelte områder. Forbundet og aktivistgruppen Vennen redegør for disse problemstillinger overfor udvalget i 1969.

Udvalget vælger ikke at inddrage disse problemer i sit arbejde, men henviser til anden side. I de følgende år bliv spørgsmålene gjort til kastebold i det politiske system, idet ægteskabsudvalg, skatteudvalg, justitsministre og finansministre henviser til hinanden. Landsforeningen beslutter at gå ind i en mere principiel debat, for at finde et fodfæste.

Debatten om ægteskabslignende forhold er på det tidspunkt lagt på is, men i 1972 tager man den op igen. Ved foreningens 25 års jubilæum skal der være udstilling på Hovedbiblioteket i København, og det bliver anset for nødvendigt, at foreningen der tilkendegiver sine synspunkter på dette område. Desuden er det norske forbund ved at tage stilling til ægteskabet. På en generalforsamling i 1973 beslutter man sig for at anbefale et partnerskab med alle ægteskabets retsvirkninger.

I de følgende år fortsætter debatten i foreningen, og på et seminar i 1975 vedtages en resolution, hvor man tager afstand fra den tidligere anbefaling, men i stedet kræver en partnerskabsinstitution uden gensidig forsørgelsespligt. Dette er ud fra en betragtning om, at partnerne skal være frie individer, som ikke gennem registreringen er blevet sat i et økonomisk afhængighedsforhold. Et særligt anført krav var, at en partner skal have mulighed for at adoptere sin afdøde partners barn. Debatten på seminaret udgives i et hæfte, Samlivsformer nu og i fremtiden, redigeret af Helle Jarlmose (LBL, 1976). Hæftet sendes blandt andet til ægteskabsudvalget sammen med et erklæring, som siden optrykkes i udvalgets ottende betænkning, Samliv uden ægteskab (Betænkning nr. 915, Statens Publikationer, 1980).

Betænkningen er præget af et konservativt syn på ægteskabet, og udvalgets anbefalinger vedrørende par af samme køn er få og utilfredsstillende. Som en konsekvens af det politiske systems langmodighed udformer Landsforeningen selv i 1982 et Lovforslag om registreret partnerskab for personer af samme køn, som den efterfølgende udgiver med enkelte rettelser (Forlaget Pan, 1984).

I 1984 nedsættes Kommissionen til belysning af homoseksuelles situation i samfundet. Omstændighederne, der førte til dette samt den videre vej frem til vedtagelsen af lov om registreret partnerskab belyses interviewet med Bent Hansen.

Kommissionen tog under sit arbejde stilling til to områder, hvor der blev vedtaget love. Således blev lov om afgift af arv og gave ændret i 1986, så samboende af samme køn ligestilledes med ægtefæller hvad angår betaling af arveafgift. Ligeledes gennemførtes i 1987 en ændring af straffeloven, så det blev forbudt at forskelsbehandle på grund af seksuel orientering.

Kommissionen skal ifølge sit kommissorium også foranstalte undersøgelser, der belyser bøssers og lesbiskes juridiske, sociale og kulturelle situation. Kommissionen lægger dette i hænderne på forskerne Henning Bech og Karin Lützen, som skriver redegørelsen Lyst eller Nød? Kvinders og mænds homoseksualitet (Statens Publikationer, 1986) samt interviewundersøgelserne At prøve lykken, 25 lesbiske livshistorier (Lützen, Tiderne Skifter, 1988) og Mellem mænd (Bech, Tiderne Skifter, 1989).

I 1989 vedtages lov om registreret partnerskab. Hermed indføres et partnerskab, hvor par af samme køn sidestilles med ægtefæller. Det betyder, kort fortalt, at al lovgivning om ægteskabet også gælder for partnerskabet. Dog er der visse undtagelser, dels om statsborgerskab, dels om børn.

I 1999 er blevet gennemført ændringer af partnerskabsloven på disse områder: Registrerede partnere kan nu adoptere hinandens børn, såkaldt stedbarnsadoption, og udenlandske statsborgere, der har boet i landet i 2 år kan nu indgå registreret partnerskab.

Advertisements