Ministerens svar på LBLs høringssvar

[Dato estimeret]

Spørgsmål nr. 4:

“Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 22. november 1998 fra Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske, jf. L 70 – bilag 5.”

Svar:

I høringssvaret af 22. november 1998 fra Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske anføres det indledningsvis, at lovforslaget “ligger meget på linie med de synspunkter, som Landsforeningen ved flere lejligheder har fremlagt”, og at landsforeningen derfor som udgangspunkt kan støtte lovforslaget.

Landsforeningen stiller samtidig forslag om yderligere lempelser af loven om registreret partnerskab.

For det første foreslås det, at to personer af samme køn, som har opholdstilladelse i Danmark, kan indgå registreret partnerskab her i landet.

Det foreslås endvidere, at danske statsborgere, som bor i udlandet, men som er delvis skattepligtige i Danmark, kan indgå registreret partnerskab her i landet. Der peges i den forbindelse bl.a. på danske statsborgere, som er udsendt af en dansk virksomhed eller ansat i Den Europæiske Union eller i en anden international organisation.

Endelig foreslås det, at der indføres adgang til stedbarnsadoption for registrerede partnere.

For så vidt angår de to første forslag bemærkes, at Justitsministeriet ikke finder grundlag for at foreslå yderligere lempelser i adgangen til at indgå registreret partnerskab her i landet. Der henvises til det, der er anført ovenfor i besvarelsen af spørgsmål nr. 3.

Særligt med hensyn til de nævnte danske statsborgere, der er ansat i internationale organisationer m.v., bemærkes, at det må bero på en konkret vurdering, om sådanne personer kan anses for at have bopæl i Danmark i partnerskabslovens forstand. Det tilføjes i den forbindelse, at f.eks. personer, der midlertidigt har taget ophold i udlandet som følge af ansættelse i De Europæiske Fællesskaber eller udsendelse af en privat dansk virks omhed m.v., efter Justitsministeriets opfattelse må anses for at have bopæl i Danmark allerede efter den gældende lovs § 2, stk. 2, der svarer til den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 2, nr. 1. Det bemærkes herved, at sådanne personer i relation til reglerne om valgret til Folketinget anses for at have fast bopæl i Danmark, jf. nærmere § 2 i lov om valg til Folketinget (lovbekendtgørelse nr. 488 af 11. juni 1997).

For så vidt angår spørgsmålet om adgang til stedbarnsadoption for registrerede partnere henvises til besvarelserne af spørgsmål nr. 1 og 2 ovenfor. [Se nedenfor]

______________________________________

Spørgsmål nr. 1:

 

“Ministeren bedes yde lovteknisk bistand til et ændringsforslag, som sikrer registrerede partnere adgang til stedbarnsadoption.”

Svar:

Efter § 4, stk. 1, i lov om registreret partnerskab finder adoptionslovens regler om ægtefæller, herunder om den ene ægtefælles adgang til at adoptere den andens barn, ikke anvendelse på det registrerede partnerskab.

Baggrunden for bestemmelsen er nærmere beskrevet i besvarelsen nedenfor af spørgsmål nr. 2.

Efter Justitsministeriets opfattelse bør en bestemmelse om registrerede partneres adgang til stedbarnsadoption affattes som en undtagelse til den nævnte bestemmelse. Justitsministeriet finder imidlertid, at forslaget teknisk bør udformes som et ændringsforslag til lovforslag L 40 af 8. oktober 1998 om ændring af adoptionsloven.

Et ændringsforslag, der indebærer en adgang for registrerede partnere til at adoptere den anden partners biologiske barn, kunne herefter f.eks. affattes således:

 

“Æ n d r i n g s f o r s l a g

Til titlen

1) Titlen affattes således:

 

Forslag til

Lov om ændring af adoptionsloven og lov

om registreret partnerskab

(International adoption og stedbarnsadoption for registrerede partnere m.v.)”

Ny paragraf

2) Efter § 1 indsættes som ny paragraf:

 

§ 01

 

I lov nr. 372 af 7. juni 1989 om registreret partnerskab, som ændret ved lov nr. 821 af 19. december 1989 og § 36 i lov nr. 387 af 14. juni 1995, foretages følgende ændring:

 

1. I § 4, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

 

“Dog finder lovens § 4 a, stk. 2, og § 5, stk. 1, 2. pkt., anvendelse for så vidt angår adoption af den anden partners barn.”.”

 

En sådan bestemmelse vil indebære, at adoptionslovens almindelige regler finder anvendelse ved registrerede partneres stedbarnsadoption af den anden partners barn. Det betyder bl.a., at der som altovervejende hovedregel skal foreligge et samtykke fra den anden af barnets forældre, såfremt denne har del i forældremyndigheden, jf. lovens § 7, stk. 1.

Har vedkommende ikke del i forældremyndigheden, skal der som udgangspunkt indhentes en udtalelse fra den pågældende, jf. lovens § 13. Protesteres der i udtalelsen mod den ønskede adoption, beror det på en samlet vurdering – herunder af den pågældendes hidtidige kontakt med barnet – om adoption alligevel kan bevilges, jf. nærmere bl.a. Marianne Højgaard Pedersen i Familieret (4. udg., 1996), side 44.

Endvidere bemærkes følgende:

I partnerskabslovens § 4, stk. 2, er det bestemt, at § 11, 2. pkt., og § 14, stk. 4, i lov om forældremyndighed og samvær ikke finder anvendelse på det registrerede partnerskab. Det betyder, at forældremyndigheden over et barn ikke ved aftale eller i forbindelse med dødsfald kan tillægges registrerede partnere, men kun ægtepar, jf. Svend Danielsen, Lov om forældremyndighed og samvær (1997), side 204 f. og 281.

Justitsministeriet finder umiddelbart, at den nævnte bestemmelse i partnerskabsloven – såfremt forslaget vedrørende stedbarnsadoption gennemføres – bør ændres, således at forældremyndigheden over et barn f.eks. ved aftale kan overføres fra den ene af forældrene til den andens registrerede partner.

En sådan ændring vil f.eks. indebære, at den ene af forældrene som et – væsentligt mindre vidtgående – alternativ til stedbarnsadoption kan “nøjes” med at give afkald på forældremyndigheden til fordel for den andens registrerede part-ner. Det vil bl.a. have den virkning, at retten til samvær og den indbyrdes arveret i forhold til barnet bevares. I modsætning hertil betyder en stedbarnsadoption, at retsforholdet mellem barnet og dets virke lige far eller mor, herunder de nævnte samværs- og arverettigheder, helt bortfalder, jf. adoptionslovens § 16, stk. 1, 2. pkt.

 

Spørgsmål nr. 2:

“Ministeren bedes udarbejde et notat, som redegør for forholdet mellem adoptionsloven og lov om registreret partnerskab, for så vidt angår spørgsmålet om stedbarnsadoption.”

Svar:

1. Efter adoptionslovens § 4 a, stk. 1, må adoption af børn, som er under 18 år og umyndige, kun bevilges, såfremt adoptanten er godkendt hertil.

Undtagelser fra denne regel findes i § 4 a, stk. 2. Efter bestemmelsen kræves der bl.a. ikke godkendelse i tilfælde, hvor en ægtefælle ønsker at adoptere den anden ægtefælles barn eller adoptivbarn.

Efter § 5, stk. 1, 2. pkt., kan den ene ægtefælle med den andens samtykke adoptere dennes barn eller adoptivbarn.

2. Lov om registreret partnerskab indeholder i § 3 følgende generelle bestemmelse om retsvirkningen af en registrering:

§ 3. Registrering af partnerskab har med de i § 4 anførte undtagelser samme retsvirkninger som indgåelse af ægteskab.

Stk. 2. Bestemmelser i dansk lovgivning, som omhandler ægteskab og ægtefæller, skal anvendes tilsvarende på registreret partnerskab og registrerede partnere.”

Efter lovens § 4, stk. 1, finder adoptionslovens regler om ægtefæller som en undtagelse ikke anvendelse på det registrerede partnerskab, jf. herved besvarelsen ovenfor af spørgsmål nr. 1.

I lovforslagets bemærkninger til denne bestemmelse anføres følgende (Folketingstidende 1988-89, Tillæg A, sp. 2946):

“Bestemmelsen medfører, at reglerne i adoptionsloven om ægtefællers adgang til i fællesskab at adoptere et fremmed barn og om stedbarnsadoption ikke finder anvendelse for personer, der har indgået registreret partnerskab.”

Lovforslaget blev bl.a. udarbejdet på grundlag af betænkning 1127/1988 om homoseksuelles vilkår. I betænkningen anføres på side 71 ff. følgende om, hvorvidt adoptionsloven bør finde anvendelse på det registrerede partnerskab:

“8.5.1. Der er i kommissionen enighed om, at der i en lovgivning om registreret partnerskab, se nedenfor i kapitel 12, bør gøres en undtagelse med hensyn til retsvirkningerne for så vidt angår adoption. Reglerne om ægtefæller kan ikke overføres generelt, således at registrerede partnere uden videre kan adoptere sammen. Internationale adoptioner har stor betydning, og det er derfor vigtigt, at udenlandske myndigheder accepterer og respekterer den danske a doptionslovgivning. Som anført vil de lande, der normalt sender børn til Danmark med henblik på adoption, antagelig være betænkelige, hvis det kunne siges, at det her i landet er muligt for personer af samme køn i fællesskab at adoptere børn fra disse lande. Dette synspunkt fører til, at der i skitsen til lov om registreret partnerskab bør indsættes en særregel om adoptionsloven. Der er imidlertid delte meninger om, hvor vidtr&ael ig;kkende undtagelserne vedrørende adoptionsloven bør være.

8.5.2. Et mindretal bestående af Per Kleis Bönnelycke, Mikkel Emborg, Preben Hertoft, Helle Jarlmose og Henning Jørgensen finder, at undtagelsen kun bør gælde adoption af fremmed barn, det vil sige et pars fælles adoption af et fremmed dansk eller udenlandsk barn. Mindretallet anser ikke bøsser og lesbiske for mindre egnede som forældre end heteroseksuelle og mener derfor, at registrerede partnere principielt burde have samme adgang til at adoptere som &a elig;gtefæller. Imidlertid fører det ovenfor anførte til, at mindretallet for så vidt angår fremmedadoption har valgt at tilslutte sig fravigelsen af princippet om ligestilling mellem registrerede partnere og ægtefæller – og dermed mellem homoseksuelle og heteroseksuelle.

Mindretallet lægger betydelig vægt på, at en registreret partner får adgang til at adoptere sit stedbarn. Dette skyldes især den kendsgerning, at der faktisk findes børn i en del homoseksuelle parforhold, og at disse børn naturligvis skal have samme mulighed som andre børn for at have to juridiske forældre, som de bor sammen med. Kun herved kan det sikres, at barnet kan blive hos den efterladte partner, hvis den virkelige mor eller far dør. Mindretallet lægger endvidere vægt på, at ønsket om at indgå et registreret partnerskab formentlig vil være særlig udbredt i de parforhold, hvor der er børn. Det vil således i særlig grad gå ud over børnene, hvis det registrerede partnerskab ikke medfører adgang til stedbarnsadoption. Endelig bemærkes det, at Danmarks tilslutning til den europæiske adoptionskonvention ikke vil blive berørt af, at der indf&os lash;res adgang til stedbarnsadoption i registrerede partnerskaber.

……

8.5.3. Et flertal bestående af Ville Budtz, Poul Dam, Svend Danielsen, Marianne Levy, Kamma Struwe og Lone Ømann finder, at undtagelsen, for så vidt angår adoptionslovgivningen, bør være generel, idet enhver mulighed for, at et registreret par af samme køn kan adoptere, må antages at påvirke udlandets syn på dansk lovgivning på dette område.

……

Særlig med hensyn til stedbørn i registrerede partnerskaber bemærker disse medlemmer, at der næppe kan være et så påtrængende behov for stedbarnsadoption i registrerede parforhold, at det forekommer rimeligt at skabe mulighed herfor. De henviser til, at et registreret par efter myndighedslovens § 13, 3. pkt., kan få fælles forældremyndighed ved en aftale, der indgås mellem parret og den anden af de biologiske forældre, og som godkendes af statsamtet, medmindre aftalen strider mod, hvad der er bedst for barnet. Dermed vil stedfaderen eller -moderen have sikkerhed for at beholde forældremyndigheden, dersom den biologiske af forældrene skulle dø, inden barnet bliver 18 år. Såfremt en sådan aftale ikke indgås, har stedfaderen eller -moderen i henhold til myndighedslovens § 15 mulighed for at få forældremyndigheden, selv om det må erkendes, at den efterlevende af de biologi ske forældre har en fortrinsstilling. Der kan imidlertid oprettes en tilkendegivelse efter myndighedslovens § 16 om, hvem der efter indehaverens død bør have forældremyndigheden, og en sådan vil indgå i myndighedernes bedømmelse af forældremyndighedsspørgsmålet.”

Om spørgsmålet henvises endvidere bl.a. til betænkning 1338/ 1997 om international adoption, side 92 ff.

3. Det spørgsmål har i praksis været rejst, om en registreret partner kan adoptere alene. Efter Justitsministeriets opfattelse må spørgsmålet besvares benægtende, jf. bl.a. den nævnte betænkning, side 92. Samme synspunkt anføres i Linda Nielsen m.fl., Familieretten (2. udg., 1997), side 385.

Reklamer