Debatarrangement – Ja til homoseksuelle forældrepar

[20.01.1998 afholdt LBL med støtte fra Det Etiske Råd en høring om homoseksuelles børnefamilier. Høringen, som fandt sted i Vesterbro Kulturhus, havde deltagelse af Anne Baastrup, MF (SF), Lissa Mathiasen, MF (S), formand for retsudvalget, samt Jann Sjursen, MF (KRF).]

[Bragt i Politiken 20.01.1998 sammenstillet med et modindlæg. Også bragt i Berlingske Tidende 17.01.1998 og Information 20.01.1998. 19980120_Art_Forud_for_debatarr]

Af Søren Laursen, landsformand for LBL

SPØRGSMÅLENE om kunstig befrugtning for lesbiske og enlige og om stedbarnsadoption for par af samme køn handler i bund og grund ikke om sædklatter og rettigheder, men derimod om vilkårene for anderledes danske familier.

Mange forsøger at skyde lesbiske i skoene, at de betragter et barn som en vare, man kan anskaffe sig under påberåbelse af antidiskriminationsparagraffer. Men det er sjofelt, for bevæggrunden til at få børn er præcis den samme som for heteroseksuelle par. Undtagen når der er tale om hovsabørn, som lesbiske og enlige i hvert tilfælde ikke får.

NÅR DET i dag kun er lovligt at tilbyde kunstig befrugtning til kvinder, der lever i et ægteskabslignende forhold med en mand, er det en klar moralsk stillingtagen til, at andre familietyper ikke er ligeværdige. Man ønsker at beskytte børn mod at blive til, hvis de ikke er sikret at blive født ind i en heteroseksuel kernefamilie.

Tilsvarende kan par af samme køn ikke stedbarnsadoptere. Det betyder, at den ikke-biologiske forælder ikke kan få forældremyndigheden over sit eget barn. Til gengæld har hun eller han forsørgerforpligtelsen, hvilket fremgår eksplicit af et nyt lovforslag om børnetilskud.

DER ER i dag en tendens til at lægge større vægt på det biologiske forældreskab end på det sociale forældreskab. Dermed bliver det vigtigere at børn sikres forældre af bestemt køn og kendte gener, og det kan politisk besluttes, at hvis ikke disse krav honoreres kan barnet og forældrene berøves centrale sundhedsmæssige og juridiske beskyttelser.

Den biologiske mor må selv ligge og rode med det med sædkvaliteten og håbe på, at donoren ikke fejler noget alvorligt, og den ikke-biologiske forælder må for eksempel undvære barsels- og forældreorlov, samværsret med barnet ved samlivsophør, og rimelige arvevilkår.

Så længe man ikke fuldt ud anerkender, at familier ser ud på mange måder, kan for eksempel debatten om kunstig befrugtning ikke komme ud over klat-stadiet. Og så længe vil bøssers og lesbiskes børnefamilier fra det officielle Danmarks side blive betragtet som andenrangs familier.

FASTHOLDER MAN forskelsbehandlingen må man gøre sig klart, at der er tale om en moralsk stillingtagen, som ikke underbygges af rationelle undersøgelser og argumenter.

Advertisements