Lesbiske og enlige betaler prisen

[Indlæg i forbindelse med ikrafftædelse af lov om kunstig befrugtning. Her optræder i øvrigt ordet hjemmeinsemination første gang.]

[Bragt i Berlingske Tidende 02-10-1997]

Søren Laursen, landsformand for LBL

I går trådte den nye lov om kunstig befrugtning i kraft. Loven forbyder læger at tilbyde behandling til kvinder, der ikke lever i parforhold med en mand. Hidtil har lesbiske og enlige kunnet vælge under hvilke forhold, de ønskede at blive gravide. Mange har hidtil valgt at lade det foregå under kontrollerede, kliniske forhold, ikke mindst af hensyn til at beskytte sig selv og det kommende barn mod smitsomme sygdomme, såsom hiv-smitte og hepatitis, fra sæddonoren. Loven fratager lesbiske og enlige dette valg. Man er nu henvist til hjemmeinsemination på egen hånd eller behandling i udlandet.

Har nu kvinden lukkede æggeledere, så har hun det, hvad enten hun er gift, enlig eller i registreret partnerskab, og hvad enten hun benytter sin mands sæd, en kendt sæddonor eller anonym sæd fra en sædbank.

Kvinder, der er samlevende med en mand, kan få gratis IVF (reagensglas)behandling på en offentlig klinik, mens lesbiske, hvis de skal følge loven, skal rejse til udlandet. En IVF-behandling er ganske omfattende, hvorfor et længerevarende udlandsophold må påregnes, hvilket nødvendigvis betyder store økonomiske og personlige omkostninger.

Nogle har taget sig den frihed at hævde, at når lesbiske ville have børn, har det været udtryk for egoisme. Vel er det ej. Det er et ønske om at sætte børn i verden, at drage omsorg for barnet og sikre det en tryg og rig opvækst – præcis de samme motiver, som heteroseksuelle har, når de vælger familieforøgelse.

Det handler ikke om hvem, der skal betale. Spørgsmålet om brugerbetaling er et selvstændigt spørgsmål og har ikke noget at gøre med, hvem en læge må behandle. Lesbiske har været vant til selv at skulle betale, nemlig i private klinikker.

Det handler ikke om, hvorvidt man skal behandle raske kvinder eller ej. Det ligger i sagens natur, at enhver kvinde, som kan få gavn af insemination, ikke er syg.

Det handler ikke om, hvad der er naturligt eller ej. Der er tale om kunstig befrugtning, ligegyldigt hvad der er årsagen til, at valget falder på denne løsning.

Det handler ikke om manglende kendskab til den biologiske far. Der er donoranonymitet i Danmark. Ingen børn undfanget ved kunstig befrugtning med donorsæd, kan få kendskab til deres genetiske far.

Og det handler heller ikke om menneskerettigheder. Mange politikere taler mod bedre vidende, når de hævder, at et sådant forbud er nødvendigt af hensyn til Danmarks konventionsforpligtelser. Det Danske Center for Menneskerettigheder konkluderede netop, at det oprindelige lovforslag, som ikke indeholdt et forbud mod behandling af lesbiske og enlige, ikke var i strid med vores konventionsforpligtigelser.

Sidste år foreslog flere amter, at man skulle lave en negativliste over behandlinger, man ikke ville tilbyde på de offentlige sygehuse: Det drejede sig om insemination af lesbiske, rituel omskæring af drenge og kosmetiske operationer. Dette var et af hovedresultateme ved det store fælles-amtlige møde om prioriteringer i sundhedsvæsenet! Det havde været mere relevant, om man havde opnået resultater om ryglidelser og hjerte-kar-sygdomme.

I år var det så Folketinget, der med gode ord om, at lesbiske og enlige da sikkert kunne være glimrende forældre, men at der dog måtte være en grænse, besluttede, at kun kvinder i parforhold med en mand skal tilbydes kunstig befrugtning. Vel vidende, at en stor procentdel af danske børn lever sammen med kun den ene af forældrene, vel vidende at lesbiske altid har fået og fortfarende vil få børn, og vel vidende at børneavl er et uregulerbart område, blev det besluttet, at når det drejer sig om kunstig befrugtning, skal en lille gruppe borgere udelukkes, nemlig de lesbiske og enlige, som ønsker at få klinisk behandling med kunstig befrugtning.

Lesbiske og enlige er kommet til at betale for den dårlige samvittighed mange amts- og folketingspolitikere åbenbart har over virkeligheden i det samfund, vi lever i og de problemer, der er forbundet med at administrere sådan et samfund.

Reklamer