Ændringsforslag til 3. behandlingen

Ændringsforslag til tredjebehandlingen fremsat i tillægsbetænkningen og udenfor betænkning.

Download:

1996-97-1_L5_19970521_ÆF_1-12_tillægsbetænkning

1996-97-1_L5_19970522_ÆF_13-19_udenfor_tillægsbetænkning

1996-97-1_L5_19970522_ÆF_20-21

 

Følgende forslag var møntet på lesbiske:

Nr. 13: Forbuddet fjernes (Anne Baastrup, Aage Frandsen, SF)

Nr. 1: Insemination undtages fra forbuddet (Lone Møller, Jytte Wittrock, S, Kjeld Rahbæk Møller, SF)

Nr. 2: Lesbiske og enlige kan behandles, hvis der benyttes ikke-anonym donorsæd (Margrete Auken, SF)

 

 

Forslag: 1996-97 L 5 3. beh. ÆF 13

1996-97 L5 Lov om kunstig befrugtning. Ændringsforslag til 3. behandlingen

 

Af Anne Baastrup (SF) og Aage Frandsen (SF)

3. beh. Ændringsforslag 13

“Paragraffen udgår. ”

Bemærkninger

Folketinget vedtog ved 2. behandling et ændringsforslag, som i det lægelige system forbyder, at enlige kan behandles med kunstig befrugtning. Kravet er ægteskab eller ægteskabslignende forhold mellem en mand og en kvinde. Argumentationen bag forslaget var, at det må antages at være barnets tarv at have både en far og en mor. Der er imidlertid ikke belæg for en sådan antagelse. Derimod er der en omfattende dokumentation for , at børn trives fortrinligt i familier, hvor forældre er homoseksuelle. Der henvises til den sammenfatning af aktuel forskning herom, som er medtaget i L5 – bilag 105. Der blev endvidere argumenteret med, at bestemmelsen i §3 sikrer, at FN’s børnekonvention, der tager udgangspunkt i barnets tarv, respekteres. Dette er ikke helt korrekt.

Det Danske Center for Menneskerettigheder, som også blev fremdraget i forbindelse med §3, konkluderer i sit notat (L200, folketingsåret 1995-96, bil. 48), at enlige og kvinder i lesbiske parforhold ikke kan påberåbe sig en ret til at blive behandlet med kunstig befrugtning under henvisning til ikkediskriminationsprincippet. Det betyder ikke, at det er indeholdt i konventionen, at de derfor skal være afskåret fra en sådan behandling, hvilket centret finder er et andet og mere tvivlsomt spørgsmål. Der er således forskel på ‘at have ret til’ og ‘være afskåret fra’. Det foreslås derfor, at bestemmelsen, om at kunstig befrugtning kun kan tilbydes kvinder, der er gift eller som lever sammen med en mand i et ægteskabslignende forhold, udgår.

 

Forslag: 1996-97 L 5 3. beh. ÆF 1

1996-97 L5 Lov om kunstig befrugtning. Ændringsforslag til 3. behandlingen

 

Af Lone Møller (S, næstformand for Sundhedsudv.), Jytte Wittrock (S) og Kjeld Rahbæk Møller(SF)

3. beh. Ændringsforslag 1

“Efter ‘kunstig befrugtning’ indsættes ‘, hvor befrugtning etableres uden for kvindens krop,'” (Dermed lyder paragraffen: ‘Kunstig befrugtning, hvor befrugtning etableres udenfor kvindens krop, må kun tilbydes kvinder, som er gift, eller som lever sammen med en mand i et ægteskabslignende forhold.’).

Bemærkninger

Bemærkning:Allerede idag udføres insemination uden for lægeligt regi. Med ændringsforslaget sikres det, at alle kvinder kan vælge under hvilke former behandling skal foregå, herunder at det i så høj grad som muligt sikres, at kvinden og barnet kan beskyttes mod smitsomme sygdomme som f.eks. HIV-smitte. Det vil være urimeligt, hvis en læge forbydes at medvirke til insemination af enlige kvinder, når denne behandling samtidig kan udføres uden for lægeligt regi. Kvinderne bliver herved tvunget til at blive behandlet under væsentlig mere usikre forhold i hjemmet uden lægelig medvirken eller bliver tvunget til at tage til udlandet.

 

Forslag: 1996-97 L 5 3. beh. ÆF 2

1996-97 L5 Lov om kunstig befrugtning. Ændringsforslag til 3. behandlingen

 

Af Margrete Auken (SF)

3. beh. Ændringsforslag 2

“Kvinder, som ikke er gift og som ikke lever sammen med en mand i et ægteskabslignende forhold, kan dog tilbydes kunstig befrugtning med sæd fra en donor, hvis identitet er kendt.”

 

Bemærkninger

Uanset om §3 opretholdes eller ej, må det fastslås, at der bør være en kendt far, når befrugtningen sker ved samfundets hjælp. Hvis der ikke er en social far, må den genetiske far være kendt af barnet. Såvel FN’s børnekonvention som Det Danske Center for Menneskerettigheder fastslår barnets ret til en far. At donors identitet er kendt betyder kun, at faderen får andre forpligtigelser over for barnet, end den anonyme donor har.

Reklamer