Brev til samtlige MF-ere

Efter vedtagelsen af ændringsforslaget, som indførte forbud mod behandling af lesbiske og enlige, skrev LBL til samtlige MF-ere.

Det var formand og næstformand Søren Laursen og Birgitte Echwald, der i en sen nattetime fik lavet de mange personlige breve, som blev afleveret næste morgen på Christiansborg. Hvert brev var med navn, og det fremgik, hvad modtageren havde stemt.

Download skabelonen til brevet:

1996-97-1_L5_19970505_Politikerbrev_skabelon

Breveksempel: 1996-97-1_L5_19970505_Politikerbrv

En del politikere svarede.

Download indscannede svar:

1996-97-1_L5_199705xx_Politikerbrv_svar

——————–   Fuld ordlyd   ——————–

[Ordlyd af brev sendt til samtlige Folketingets politikere efter 2. behandlingen af Lov om kunstig befrugtning, forår 1997.]

Følgebrev til Landsforeningens bemærkninger

5. maj 1997

Kære [navn]

Du stemte ved 2. behandlingen af lovforslag til L5, lov om kunstig befrugtning, for [imod] ændringsforslagene 30, 47, 3, 29 og 17, som begrænsede lesbiskes adgang til behandling. [Det glæder os meget, og det vil vi gerne sige dig tak for.]

Ændringsforslag nr. 29 blev imidlertid vedtaget: “Kunstig befrugtning må kun tilbydes kvinder, som er gift, eller som lever sammen med en mand i et ægteskabslignende forhold”.

Dette er en væsentlig stramning ift. lesbiske i sammenligning med de nugældende regler. Landsforeningen har svært ved at se, hvori en sådan stramning kan begrundes.

Forslagsstillerne bruger et notat fra Det Danske Center for Menneskerettigheder som begrundelse for forslaget; men notatet , som er et svar på Sundhedsudvalgets spørgsmål om `krav om en far´, konkluderer modsat, at det oprindelige lovforslag ikke strider mod Danmarks konventions-forpligtigelser (jf. uddybende bemærkninger).

Forslagstillerne begrunder ydermere forslaget med, at Centeret fastslår, at barnets tarv sikres ved at have både en mor og en far. Centret udelukker imidlertid ikke, at barnets tarv til fulde kan tilfredsstilles af 2 forældre af samme køn (jf. uddybende bemærkninger).

Som Det Etiske Råd påpegede i sin redegørelse, er der omfattende dokumentation for, at lesbiskes og bøssers børn trives (jf.uddybende bemærkninger), hvorfor et flertal i rådet anbefalede, at man ikke indfører en regulering af lesbiskes adgang til kunstig befrugtning.

I begrundelsen for ændringsforslaget fordrejer forslagsstillerne konklusionen af Menneskerettighedscentrets notat. Ydermere tilsidesættes anbefalingen fra Det Etiske Råd.

Denne lov er en forbudslov, som skal sætte grænser for lægelig forskning og behandling. Nu er det blevet en lov, som stigmatiserer lesbiske og bøsser og deres børn. Landsforeningen, som har fulgt forberedelserne til loven gennem de seneste år, står uforstående overfor, at man nu har vedtaget et forslag, som så radikalt ændrer lovens sigte.

Det undrer os hvordan et ændringsforslag med så vidtrækkende sociale dimensioner, kan accepteres i foregangslandet Danmark.

Søren Laursen                              Birgitte Echwald
Landsformand                             Næstformand
——————–   —oOo—   ——————–

[Notatet blev fremsendt til samtlige Folketingets medlemmer efter 2. behandlingen sammen med et følgebrev. Blev endvidere benyttet som bilag ved Landsforeningens foretræde for Folketingets Retsudvalg. Det refereres i Folketingets akter som 1996-97 L5 – Bilag 105.]

Uddybende bemærkninger

Uddybende bemærkninger til forslag til lov om kunstig befrugtning ift. begrænsningen af lesbiskes adgang til behandling

Under 2. behandlingen af L5, lov om kunstig befrugtning, vedtoges ændringsforslag 29: “Kunstig befrugtning må kun tilbydes kvinder, som er gift, eller som lever sammen med en mand i et ægteskabslignende forhold”, hvorefter lesbiske ikke længere vil kunne blive behandlet i lægelig regi. Dette er en væsentlig stramning ift. forholdene i dag. Det er vanskeligt at se, hvilken udvikling i det danske samfund, der kan begrunde en sådan stramning.

1. Dokumentation for børnenes trivsel

Når forestillingen om barnets tarv er blevet fremført som argument mod kunstig befrugtning af lesbiske, indledes altid med “det må antages…”. Der er imidlertid ingen grund til at basere sin beslutning på antagelser, idet der findes omfattende dokumentation for at børn trives fortrinligt i homoseksuelles børnefamilier.

“Resumé

Denna översikt sammanfatter resultaten från ca. 60 vetenskapliga studier, varav hälften empiriska, av homoseksuella mäns och lesbiska kvinnors föräldraskap. Utgångspunkten har varit att bedöma vad som är bäst utifrån barnans interesse. Resultaten visar entydigt att människors sexuella orientering inte har någon betydelse för deras förmåga att uppfostra barn och att barn inte tar skada av att växa upp med homosexuella föräldrar. Att förneka homosexuella människor rätten att uppfostra barn på grund av deras sexuella orientering är ett politisk och moraliskt ställingstagande utan vetenskaplig grund.”

Det var denne artikel, et flertal i Det Etiske Råd brugte som dokumentation, da de anbefalede, at der ikke indførtes regulering af lesbiskes adgang til kunstig befrugtning[2]. Mindretallet i rådet, som anbefalede en regulering, fremlagde ingen dokumentation for deres antagelser.

En ny oversigt fra American Psychological Association[3] over mere end 100 undersøgelser når samme resultat:

“Conclusion

In summary, there is no evidence to suggest that lesbians and gay men are unfit to be parents or that psychosocial development among children of gay men or lesbians is compromised in any respect relative to that among offspring of heterosexual parents. Not a single study has found children of gay or lesbian parents to be disadvantaged in any significant respect relative to children of heterosexual parents. Indeed, the evidence to date suggests that home environments provided by gay and lesbian parents are as likely as those provided by heterosexual parents to support and enable children’s psychosocial growth.”

Det er derfor ikke i overensstemmelse med virkeligheden at argumentere, at for at sikre barnet en god og tryg opvækst skal det sikres en heteroseksuel kernefamilie.

2. Spørgsmålet om FNs Børnekonvention

Under lovarbejdet bad Sundhedsudvalget om Det Danske Center for Menneskerettigheders kommentarer til, “at lovforslaget ikke stiller krav om en far”. Centret konkluderer i sit notat[4]:

“Om der af hensyn til barnets tarv skal stilles ‘krav om en far’, og om de [enlige og lesbiske] derfor skal være afskåret fra en sådan behandling på grund af Danmarks konventionsmæssige forpligtigelser, er imidlertid et andet og mere tvivlsomt spørgsmål.”

Begrundelsen for det ændringsforslag, som blev vedtaget var[5]:

“Ved ændringsforslaget sikres det, at FNs børnekonvention, der tager udgangspunkt i barnets tarv, respekteres”

hvorefter der henvises til Centrets notat.

Det skal nævnes, at Landsforeningen i en analyse af FN’s børnekonvention overfor Centret har påpeget, at det er ubestemt hvilke forældretyper, der opereres med i konventionen, og at det først fastlægges ved implementeringen/fortolkningen. Centret har givet Landsforeningen ret heri:

“Landsforeningen argumenterer i det hele for, at Børnekonventionens bestemmelser om ‘forældre’ også omfatter ‘sociale forældre’, og at en række bestemmelser i Konventionen er overtrådt, fordi dansk lovgivning ikke tillader stedbarnsadoption i registrerede partnerskaber. Parterne har derfor ikke mulighed for at få fælles forældremyndighed, hvilket kan have den betydning, at et barn, som vokser op i et registreret partnerskab, ikke er sikret mulighed for fortsat at se den ikke-biologiske forælder ved samlivsophør eller at blive hos denne ved den biologiske forælders død. Endvidere opstår der problemer med hensyn til den ikke-biologiske forælders udnyttelse af orlovsordninger (barsels- og forældre-). Endelig kan barnet ikke blive livsarving efter den ikke-biologiske forælder.

Centret er umiddelbart enig i, at de fremdragne forhold rejser spørgsmål i henhold til Børnekonventionen og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.”

Børnene i lesbiskes og bøssers børnefamilier har naturligvis krav på samme rettigheder som andre børn, herunder at deres forældre anerkendes af staten, og ikke betragtes som ‘andenrangsforældre’. Forslaget til lov om kunstig befrugtning som det ser ud efter 2. behandlingen stempler bøsser og lesbiske som uegnede til at sikre barnets tarv.

04.05.1997 Søren Laursen

[1] Kurt E. Ernulf, Sune M. Innala: ‘Homosexuella män och lesbiska kvinnor som föräldrar: En sammanfattning av aktuell forskning’, Nordisk Sexologi, 1991; 9:65-74

[2] ‘Kunstig befrugtning – en redegørelse’, Det Etiske Råd, 1995

[3] Charlotte J. Paterson: ‘Lesbian and gay parenting: a resource for psychologists’, American Psychological Association, 1995, 40 sider

[4] Eva Ersbøll: ‘Notat vedrørende Forslag til Lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v. (L200)’, 2. maj 1996, Det Danske Center for Menneskerettigheder

[5] ‘Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v.’, Folketinget

Advertisements